Dyre investeringseksperter, som tror, at de kan slå markedet og skaffe kunderne et bedre afkast, er ikke deres løn værd. Tværtimod, viser den hidtil største videnskabelige kortlægning af danske investeringsforeninger. Undersøgelsen, der er foretaget af lektor Ken L. Bechmann og lektor Jesper Rangvid fra Institut for Finansiering på Handelshøjskolen i København, viser, at de investeringsforeninger, som har de laveste omkostninger, også giver opsparerne de største afkast. »Hvis du har en lang investeringshorisont, så er det faktisk fornuftigt at sætte penge i en investeringsforening med lave omkostninger«, siger Jesper Rangvid. Enig direktør De to forskere dokumenterer, at de 10 procent af investeringsforeningerne med de laveste omkostninger historisk har givet et ekstra afkast på cirka 2 procent om året i forhold til de 10 procent med de højeste omkostninger. Resultatet af undersøgelsen kommer ikke bag på direktøren i Dansk Aktionærforening, Claus Silfverberg. »Det er fuldstændig i harmoni med det, vi hele tiden har sagt. Udenlandske undersøgelser peger også på, at fire ud fem investeringsforeninger med kloge mennesker til at vælge aktierne ud klarer sig dårligere end de foreninger, der blot følger markedet, de såkaldte indeksforeninger«. Han mener, at budskabet må stå lysende klart. »Det er omkostningerne, man skal kigge efter. Ikke det historiske afkast. Dyrest er ikke bedst, når det gælder investeringsforeninger. Det er en illusion at tro, at dyre porteføljemanagere kan slå markedet i længden«. Folkebørs fra nytår De to forskeres undersøgelse er lavet for ATP, der ved årsskiftet åbner den såkaldte Folkebørs, hvor cirka 3,3 millioner danskere kan placere deres såkaldte SP-opsparing i op til 200 forskellige investeringsforeninger. I den forbindelse vil ATP give hver enkelt forening et antal kongekroner alt efter størrelsen af deres omkostninger. Det er første gang, at nogen giver investeringsforeningerne karakter ud fra den målestok. »Vi tror på, at omkostningerne betyder utroligt meget for, hvad man kan ud af sine penge. Når vi taler investering, så er det eneste, vi ved med sikkerhed, at omkostningerne betyder noget for afkastet«, siger ATP's fondsdirektør, Bjarne Graven Larsen. ATP har således beregnet, at en årlig omkostningsprocent på blot 1,75 procent er nok til at halvere ens opsparing. Omkostningernes størrelse Eksemplet viser, at en mand, som har investeret 250.000 kroner, efter 40 år vil have en livsvarig pension på 11.566 kroner om måneden, hvis han har kunnet slippe med årlige omkostninger på 0,05 procent. Hvis omkostningerne har været på 1,75 procent, vil der kun være 5.245 kroner i månedlig pension. I begge tilfælde er det årlige afkast på 4,5 procent. Jesper Rangvid og Ken L. Bechmanns omfattende undersøgelse viser da også, at det eneste, man kan regne med, er omkostningernes størrelse. »Vores undersøgelse påviser nemlig, at omkostningerne ligger fast. De omkostninger, der har været i en forening det ene år, vil typisk være de samme året efter. Den sammenhæng er der - mildest talt - ikke, hvis man kigger på afkastet. Afkast i en forening i år siger intet om, hvilket afkast samme forening vil få næste år«, siger Jesper Rangvid. De rigtige folk Han understreger dog, at det ikke er alle investeringsforeninger med høje omkostninger, der forvalter opsparernes penge elendigt. »Vores resultater tyder på, at man nogle steder bruger de ekstra omkostninger til at ansætte de rigtige folk, som gør det ekstra godt. Og det er jo fint. Men vi finder altså også en hel del, hvor det stik modsatte gælder - hvor der absolut ikke er nogen gevinst ved de høje omkostninger«, siger han.