Trekvart million kroner var den konkrete gevinst for tidligere ansatte i den amerikanske it-koncern Intel. Højesteret fastslog nemlig, at de to kunne beholde de 5.650 aktieoptioner, som de fået i den tid, de var ansat. »Vi er godt tilfredse med, at Højesteret på den måde har stadfæstet dommen fra Sø- og Handelsretten,« siger Leif Dyremose, formand for Ansatte Ingeniørers Råd. Han peger på, at sagen får konsekvenser for de 80 sager, som ingeniørernes fagforbund har liggende, fra da Intel i 2001 besluttede at nedlægge store dele af sin danske forretning. Tilsammen har de tidligere Intel-medarbejdere 1,4 millioner aktieoptioner fra deres tid i Intel. Han regner med, at disse sager nu kan ordnes hurtigt uden for retssalen. Optioner er del af lønnen Højesteret fandt, at aktieoptionerne anses for en del af lønnen, og de kan derfor ifølge funktionærlovens regler ikke kan tages fra medarbejderne. Leif Dyremose ønsker ikke at sætte kroner og øre på, hvor mange penge hans medlemmer har til gode hos Intel. Optioner kun giver ret til at købe Intel-aktier i en bestemt periode. I dag ligger kursen på Intel-aktier i omegnen af 135,5 kroner. Ud over Intel-sagen har ingeniørerne godt 220 sager om aktieoptioner liggende til behandling. DA er tavs om dom Også en række andre fagforbund hilser dommen velkommen, herunder blandt andet HK, der havde stævnet Intel på vegne af sine to medlemmer. Derimod var Dansk Arbejdsgiverforening lidt mere fåmælt i sin tilkendegivelse, blandt andet fordi man endnu ikke havde haft mulighed for at nærlæse dommen. »Vi tager dommen til efterretning,« siger Lise Bardenfleth fra DA. Hun peger på, at der fra 4. juli i år har været nye regler for aktieoptioner. En lønmodtager, der selv siger op, mister fremover retten til aktieoptioner. Men en ansat, som bliver sagt op, beholder næsten altid retten til at udnytte sine aktieoptioner. Både hun og Leif Dyrmose er af den opfattelse, at dommen næppe får den store betydning for medarbejdere, der får aktieoptioner i dag.