På Danmarks største tekniske skole, Teknisk Erhvervscenter, (TEC), i København, er de nu så desperate over manglen på lærepladser, at de har hyret et professionelt bureau til at få problemet frem på dagsordenen. Når skolepraktikken efter nytår bliver reduceret fra 6.000 pladser til 1.200 vil godt 4.000 elever stå uden lærested, vurderer de tekniske skoler. Alene på TEC mangler 900 elever nu læreplads efter nytår. Og direktøren for TEC, Lars Bille Hansen, vurderer, at 700 elever må opgive drømmen om at blive elektriker, automekaniker mm. »Vi sender tusinder af unge i frit fald. Vi forsøger at få dem over på alternative uddannelser, men de svageste siver fra. De opgiver simpelthen at få en uddannelse«, siger Lars Bille Hansen. Bustur med kage Torsdag vil skolens elever med direktøren i spidsen køre rundt i bus til potentielle lærepladssteder og byde på kage og snak. Om eftermiddagen er der debat på skolen med uddannelsesordførere. Lars Bille Hansen har også haft foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg - alligevel mener han, at det var nødvendigt at få hjælp af et professionelt kommunikationsbureau. »Det er svært at komme ud over rampen. Det her problem er kanonstort, men aviserne afviser alle indlæg, vi skriver om det«, siger Lars Bille Hansen. Skolen har været storforbruger af skolepraktikken. Med 40 procent tosprogede elever har det ikke været muligt at få alle elever ud med det samme. I stedet har mange gået i skolepraktik i et år, hvorefter de blev færdige på en rigtig læreplads. »Mange arbejdsgivere vil ikke binde an med en lærling i fire år, blandt andet de tosprogede skal bruge lidt længere tid, før vi får dem ud, men det er relativt sjældent, at vi udsteder et svendebrev fra skolen. De fleste får en restlæreplads«, siger Lars Bille Hansen. Elever i klemme Også de andre tekniske skoler mærker nytåret komme. Og selv om det er lykkes at skaffe godt fem procent flere rigtige lærepladser i år svarende til 1.027 pladser, er det ifølge formanden for foreningen af skoleledere ikke nok. »Alle skoler gør en kæmpe indsats for at skaffe de praktikpladser, men det er jo op til virksomhederne i sidste ende. Jeg tror, nogle opdager for sent, at de ikke kan vente og tage elever, efter de har været et år eller to i skolepraktik. Nu skal de tage dem fra starten. Både elever og virksomheder kommer i klemme på det her«, siger Per Skovgaard Andersen, foreningen af skoleledere. Regeringen indgik sidste år en aftale med de radikale og Dansk Folkeparti om at begrænse skolepraktikken for at få flere ud i rigtige lærepladser. Dansk Industri afviser, at virksomhederne burde have skaffet flere pladser. »Vi har i årevis vidst, at der på nogle områder var massiv ubalance mellem uddannelsessøgende på populære uddannelser og behovet for uddannede. De er så kommet i skolepraktik, og det har ikke været særligt kløgtigt, dels fordi der er stort frafald, og at beskæftigelsen for skoleuddannede ikke er imponerende«, siger Flemming Larsen, erhvervsuddannelseschef i DI. Han mener, skolerne burde have gjort mere for at få de unge til at have valgt andre linjer. Ifølge Leif Bille Hansen var det dog alt for sent, at skolerne fik at vide på hvilke otte uddannelser, skolepraktikken blev sløjfet. Han afviser også, beskyldninger om, at det ikke lykkedes Bertel Haarder at få afsat alle de 136 praktikpladser, han fandt. »Vi kontaktede straks ministeriet for at få de ledige pladser. Men når du gik bag om tallene var der to pladser inden for vores uddannelser, og de blev besat med det samme«, siger Bille Hansen. Undervisningsministeriet har oprettet hjemmesiden 'www.praktikpladsen.dk' hvor mester og lærlinge kan finde hinanden. I øjeblikket tilbyder 11 virksomheder 14 pladser, mens 7.274 elever har 9.379 praktikønsker.