Landbruget vil gerne mødes med miljøminister Connie Hedegaard (K) for at drøfte en plan for mere miljøvenlig svineproduktion. Men Dansk Landbrug afviser, at der er behov for skrappere miljøkrav til de store svinefarme. »Vi er helt med, hvis ministeren vil lave en plan for, hvordan vi kan udvikle og øge svineproduktionen uden at øge belastningen af miljøet«, siger Dansk Landbrugs formand, Peter Gæmelke. Bekymret minister Connie Hedegaard vil indkalde landbruget til forhandlinger om en plan for fremtidens svineproduktion, siger hun til Dagbladet Information. Miljøministeren er bekymret, fordi danske landmænd planlægger at øge den årlige svineproduktion til 30 millioner svin. »Hvordan kan man indpasse 5 millioner flere svin, uden at de æder alle miljøfremskridt op?«, spørger Connie Hedegaard i Information. Miljøministeren frygter, at alle de teknologiske fremskridt, der kan mindske forureningen fra svinefarme, blot opvejes af stadig flere svin. Landbruget afviser For nylig vedtog det konservative landsråd, at partiet skal arbejde for, at »landbrugsvirksomheder sidestilles med anden industriel virksomhed«. Det vil sige, at landbrug skal miljøgodkendes efter samme krav, som gælder industrien. Den tanke afviser Dansk Landbrug. »Vi har jo miljøgodkendelser i dag, og for de store landbrug er vi på flere områder underlagt langt strammere krav end industrien. Så det er lidt en pseudodiskussion«, siger Peter Gæmelke. En fornuftig løsning Til gengæld er Gæmelke åben over for at stramme kravene til de mindre landbrug under 250 dyreenheder, som i dag er omfattet af lempeligere miljøregler. En dyreenhed svarer til 36 slagtesvin. »For de mindre er vi åbne over for at se, om vi kan finde en fornuftig løsning«, siger Peter Gæmelke. S: Udenomssnak Det lugter fælt af udenomssnak, mener Socialdemokraterne: »Det er da fint, men der er jo brug for at få styr på de store svinefarme«, siger miljøordfører Torben Hansen. S, SF, de radikale og Enhedslisten har netop fremsat et beslutningsforslag om en skrappere individuel miljøgodkendelse af hvert enkelt landbrug på samme måde, som det foregår med industrivirksomheder. Det kan de konservative bare stemme for, hvis landsrådsbeslutningen er mere end »pyntegrønt op til valget«, mener SF's miljøordfører, Jørn Jespersen. »Jeg frygter, at miljøministerens nye melding blot er endnu en episode i farcen om sympatiske holdninger og skrigende mangel på konkrete initiativer«, siger Jørn Jespersen. Dansk Landbrug håber, at en samlet plan kan forbedre erhvervets image. »Vi er allerede langt foran den offentlige debat, og vi vil meget gerne være med til at lave en model, så folk også får en opfattelse af, at det faktisk ligger i gode rammer«, siger Peter Gæmelke.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Nordmændene er i ekstase over spektakulært vikingefund
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























