Hvis politikerne vil have danskerne til at udskyde efterlønnen, så skal de sætte målrettet ind med en forebyggende indsats mange år, før de ældre på arbejdsmarkedet når efterlønsalderen. Det konkluderer Ældre Sagen på baggrund af en ny analyse af sammenhængen mellem ledighed og efterløn. Markante forskelle Analysen viser en markant tendens til, at arbejdsløshed efter de 50 år får folk til at gå tidligt på efterløn. »Og faktum er, at de 55- til 59-årige har en markant højere ledighed end andre aldersgrupper«, siger økonom i Ældre Sagen Jens Højgaard. De 55- til 59-årige har en arbejdsløshedsprocent på 8,6, viser Danmarks Statistiks seneste ledighedstal fra 3. kvartal 2004. Den gennemsnitlige ledighed ligger på 6,1 procent. De nye tal afslører også, at ledigheden for de 60- til 66-årige er stigende. Ældre Sagens analyse viser, at stort set alle 60-årige vælger efterløn, hvis de har været ledige i mere end 60 procent af tiden i de sidste fem år før efterlønsalderen. Arbejdende udsætter De 60-årige, der slet ikke har været ramt af ledighed i de foregående fem år, er langt mere tilbøjelige til at udskyde efterlønnen. I den gruppe er det kun omkring halvdelen, der vælger efterløn som 60-årige. Resten udsætter pensionen til 62 år eller endnu senere. Formålet med efterlønsreformen fra 1999 var netop at udsætte efterlønsalderen fra 60 til 62 år. »Vores pointe er, at hvis man vil gøre noget effektivt for at mindske presset på efterlønnen, så skal man sætte ind allerede i 50-års alderen«, siger Jens Højgaard. Mere fleksibilitet Ældre Sagen peger på, at der er behov for en større indsats for at opdatere ældre ansattes kvalifikationer. »Og her har selvfølgelig både arbejdsgiverne og seniorerne selv et ansvar for at sørge for efteruddannelse«, siger Jens Højgaard. »Desuden peger mange ældre selv på behovet for mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet«. Jens Højgaard opfordrer også til, at arbejdsgiverne dropper deres modvilje mod at ansætte ældre.