Stadig flere vægtbevidste danskere vælger brødet fra for at slanke sig. Og det kan mærkes på omsætningen, siger landets førende brødproducent. »Brødsalget har været stabilt i mange år, men nu ser vi et fald. Hvor hver dansker hidtil i gennemsnit har spist 7,2 kilo om året, er mængden nu et kilo mindre«, konstaterer marketingchef Peter Gram Møller fra Schulstad Brød, der er landets største brødproducent. Kostvaneforsker Sisse Fagt fra Danmarks Fødevareforskning er ligeledes opmærksom på, at forbruget af visse brødprodukter er faldende: »Vi har endnu ikke tal, der giver et præcist billede af udviklingen. Men vi ved dog, at det især er forbruget af rugbrød og andre kernebrød, der falder, mens det hvide brød ligger nogenlunde stabilt«, siger hun. Succesfulde slankekure Både marketingchefen og kostvaneforskeren peger på den øgede fokus på kulhydrater, når overvægtige skal tabe sig, som en væsentlig del af forklaringen. Herhjemme har De Danske Vægtkonsulenter stadig større succes med en slankekur, der netop går ud på at skære ned på kartofler, ris, pasta - og brød. Et andet kostprogram, den såkaldte Atkinskur, opfordrer ligeledes mennesker, der vil slanke sig, til at droppe kulhydraterne til fordel for mere fedt og kød. Kuren er kendt i Danmark, men langt mere udbredt i USA, og det har landets brødproducenter kunnet mærke. I en analyse foretaget af National Bread Leadership Council, der er branchens interesseorganisation, har hele 40 procent af amerikanerne udtalt, at de spiser mindre brød end for et år siden. Bekymrede producenter Peter Gram Møller fra Schulstad Brød er bekymret over faldet og planlægger derfor at gå ind i debatten omkring de brødfjendske slankekure: »Vi håber, vi kan vende faldet ved at nuancere debatten, så den ikke er så ensidig, som vi mener, den har været. Det vil vi ikke gøre ved at angribe den slags kure, for det virker utroværdigt. Og vi anerkender, at man kan tabe sig på kort sigt ved at skære ned på kulhydraterne, når man er på kur. Men at gøre det til en livsstil er problematisk«, siger han. Og det er Arne Astrup, ernæringsekspert og professor ved Institut for Human Ernæring, enig i. »Atkinskuren, for eksempel, er jo ikke nogen hensigtsmæssig kostomlægning - i hvert fald ikke på længere sigt. Kroppen har brug for en varieret kost, hvori der også bør indgå kulhydrater. Hvis man konsekvent udelader dem, kan det være decideret usundt«, siger han Ifølge ernæringseksperten kan en overdreven dyrkelse af en diæt som Atkinskuren føre til en række ubehagelige og alvorlige bivirkninger. På kortere sigt kan fraværet af kulhydrater i den daglige kost give hovedpine, muskelkramper og diarré. Mens en vedholdende diæt kan resultere i hjerte-kar-sygdomme og øge risikoen for kræft. Forbrænder for lidt Omvendt peger Arne Astrup på, at der kan være nogen fornuft i at skære moderat ned på forbruget af brød og andre kulhydrater og erstatte dem med proteinholdige fødevarer som kød. »Vi forbrænder jo generelt slet ikke nok af al den energi, vi fylder os med. Og kød giver en langt større mæthedsfornemmelse, der dæmper vores tilbøjelighed til at overspise«. Han understreger, at det er hvidt brød, der skal skæres ned, og ikke rugbrødet.