Legos eneejer, Kjeld Kirk Kristiansen, har været flittig til at hente millioner op af legetøjsfirmaets pengekasse, selv i de år hvor Lego har givet underskud. Det viser en gennemgang af de seneste års regnskaber, en gennemgang, der bl.a. viser, at Kjeld Kirk Kristiansen hentede 75 millioner kroner i udbytte fra Lego A/S i 2003, selv om selskabet tabte 1,4 milliarder kroner. Siden 2000, da Lego for første gang oplevede et milliardminus, har Kjeld Kirk Kristiansen hentet knap en halv milliard kroner i udbytte, selv om selskabet samlet har tabt knap 600 millioner kroner i perioden. »Det er klart, at det har medvirket til et finansielt svagere Lego, at man har trukket likviditet ud«, siger Legos økonomidirektør, Jesper Ovesen, til Jyllands-Posten. Penge fra Kirk personligt Økonomidirektør Jesper Ovesen kan til gengæld glæde sig over, at der nu kommer 800 millioner kroner ned i Legos pengekasse. Pengene, der kommer fra Kjeld Kirk Kristiansen personligt, er nødvendige for at sikre, at Lego kan overleve den økonomiske nedtur, som Billundselskabet oplever. Lego måtte i sidste uge fortælle, at selskabet risikerer et underskud på op mod 2 milliarder kroner i år. Samtidig trak Legos ejer, Kjeld Kirk Kristiansen, sig fra posten som daglig leder af selskabet og overlod jobbet til Jørgen Vig Knudstorp. Det er ikke første gang, at Lego er i økonomisk uvejr. Indtil slutningen af 1990'erne var Lego en ren pengemaskine, der aldrig havde givet underskud. Men siden har regnskaberne været en evindelig op- og nedtur - skiftende fra det ene år til det andet. Større åbenhed Hidtil har det været mere end svært at få adgang til regnskabsoplysningerne for Lego. Kjeld Kirk Kristiansen har holdt så mange oplysninger for sig selv som muligt - og ikke mindst har det været umuligt at få oplysninger om Legos schweiziske selskab, Interlego, der ejer vigtige datterselskaber og sidder på en række patenter i koncernen. Meget tyder på, at der fremover vil være langt større åbenhed omkring Legos ledelsesmæssige og økonomiske forhold. Den nye direktør, Jørgen Vig Knudstorp, lover i hvert fald, at det er nye tider i den trængte legetøjskoncern. »Vi har været dårlige til at håndtere informationsstrømmen. I perioder, hvor det er gået godt, har vi åbnet op. Men så har man pludselig lukket helt ned for informationerne, når det er gået dårligt. Sådan vil det ikke være fremover. Vi skal kommunikere åbent og fortælle tingene, som de er. Det er bedst over for kunderne og over for vore medarbejdere«, siger Jørgen Vig Knudstorp.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Nekrolog
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























