Tomaten slår guleroden hjem

Der er ikke noget galt med tomaten, men knoldserlleri og løg er altså heller ikke at foragte, siger eksperterne. - Foto: Thomas Borberg
Der er ikke noget galt med tomaten, men knoldserlleri og løg er altså heller ikke at foragte, siger eksperterne. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Den gode nyhed først: Vi spiser 12 procent flere grøntsager i dag end for tre år siden. I gennemsnit gled 80 kilo ned i hver enkelt mave sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den dårlige nyhed er, at stigningen alene er på vandede grøntsager som tomat, agurk og salat. Vi har ikke fået mere smag for klassiske grøntsager som gulerødder, knoldselleri, løg og kål, til trods for at de indeholder sunde kostfibre. Forbruget har været stabilt siden 1987. Godt mod forstoppelse »Danskerne bør spise flere af de grove grøntsager. De er fulde af kostfibre, som holder maven i gang og modvirker forstoppelse«, siger Sisse Fagt, bromatolog ved Danmarks Fødevareforskning. Men hvad skal der ske, før kålen og de grove knolde får mere plads i indkøbskurven? Frederik Preisler, direktør i reklamebureauet Propaganda McCann, er ikke i tvivl. »De tunge grøntsager skal gøres appetitlige. Når du siger knoldselleri, pastinak og hvidkål, bliver jeg helt træt ved tanken om at gnave mig igennem dem. Jeg tror, at mange ser de mærkelige knolde i supermarkedet og tænker: 'Hvad i alverden skal jeg stille op med dem'«, siger han. Nemt at lave Ina Vogn Pedersen kan levere opskrifterne. Hun er forstander på Suhrs Husholdningsskole i København. De fleste kan håndtere en håndfuld tomater og lidt salatblade. Og knolde er lige så nemme at have med at gøre, siger hun. »Tag selleri, gulerod, pastinak, kartofler og rødbeder. Skær dem i stykker og giv dem olie, timian, salt og peber. Så skal det i ovnen. Eventuelt med fisk eller kød. Det er nemt, hurtigt og smager godt og kraftigt«, siger hun. Ina Vogn Pedersen ringer tilbage efter interviewet: »Jeg glemte helt grøntsagssuppen. Du tager en masse rodfrugter og porrer, skærer dem i stykker og svitser dem. Det hele skal så op i gryden med vand, bouillon, salt og peber«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her