En gang imellem har det sine fordele at være nordmand frem for dansker. I hvert fald i Sverige. Det koster nemlig danskere tre gange mere, end det koster nordmænd, at ringe indenrigs med mobiltelefon på den anden side af Øresund. Mens svenskere slipper dobbelt så billigt som nordmændene. Varierer voldsomt Og eksemplet er langtfra enestående. Priserne på det nordiske telemarked varierer voldsomt mellem landene - og ligger uforståeligt højt på opkald mellem landene. Så højt, at der er lang vej, før man kan tale om et fælles nordisk telemarked. Sådan lyder konklusionen på en ny rapport fra de nordiske landes konkurrencestyrelser, som netop er offentliggjort. »Det er bestemt et problem, at der er meget store forskelle mellem de skandinaviske markeder, der både gælder priser, udbredelse og måde at regulere på. De forskelle ville vi ikke have brug for i et fælles nordisk marked«, siger kontorchef Niels Rytter Jensen fra Konkurrencestyrelsen. Han er formand for den nordiske gruppe konkurrencestyrelser bag rapporten, som har undersøgt konkurrenceforhold, prisforskelle og udbredelse af telefoni og internet i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Dyrt over grænsen Rapporten konkluderer, at telefonopkald over grænserne er op til otte gange så dyre for den almindelige forbruger og virksomhed som opkald inden for de enkelte lande. En tre minutters samtale med fastnettelefonen er næsten dobbelt så dyr fra Danmark til Sverige eller Norge som internt i Danmark. Og hvis man skal ringe til Island, er det otte gange så dyrt. Endnu dyrere bliver det, hvis man tager sin danske mobiltelefon til udlandet og ringer indenrigs der. Integrationsbremse Men de store prisforskelle er ikke udtryk for øgede omkostninger ved opkald mellem landene: »De høje priser skyldes ikke høje omkostninger for teleselskaberne. Når prisforskellene mellem landene er så store for forbrugeren, er det udtryk for, at markedet ikke virker«, siger Niels Rytter Jensen. Dermed er de høje priser med til at bremse integration på arbejdsmarkedet i Norden, fordi de gør det dyrere at leve på tværs af grænserne, skriver rapporten. »Et fælles nordisk telemarked vil få priserne til falde og være mere ens. Og i sidste ende vil det gavne integrationen og velfærden, hvis det bliver lige så naturligt at ringe til Malmø som til Roskilde«, vurderer Niels Rytter Jensen. Samlet prisfald Han peger på, at det tidligere også var dyrere at ringe fra Sjælland til Jylland end internt på Sjælland. På samme måde vil de nordiske konkurrencemyndigheder arbejde frem imod ens priser på opkald mellem landene. Samtidig vil et fælles telemarked »uden tvivl betyde et samlet prisfald for både forbrugere og virksomheder«, mener Niels Rytter Jensen, der dog ikke giver et bud på et prisfald. Billigt i DK I en samlet sammenligning med de andre nordiske lande ligger Danmark allerede lunt i svinget. En storforbrugende dansk mobiltelefonkunde betaler 60 procent mindre end en tilsvarende svensker. Danmark ligger også lavt både på priser på samtaler i mobiltelefon generelt og på priser på SMS-beskeder. Men Danmarks prisniveau er langtfra optimalt, mener Niels Rytter Jensen fra Konkurrencestyrelsen: »Samlet set ligger vi pænt, men vi kunne ligge bedre endnu. Især står forbrugeren dårligt, når han skal ringe til udlandet, hvor der hersker forvirring om, hvad det koster. Informationen, når man skal sammenligne priser, er kort sagt for dårlig«. Konkurrencemyndighederne vil sende rapporten til de nordiske landes teleselskaber og fremover overvåge udviklingen i sektoren tæt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce