Regeringen vil nu have undersøgt, om det danske firma Niro i Søborg brød FN's våbenembargo mod Irak. Det sker efter, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA har beskyldt virksomheden for at have solgt udstyr til Irak, der kunne bruges til at producere biologiske masseødelæggelsesvåben. Niro afviser beskyldninger I Folketingets spørgetime oplyste Anders Fogh Rasmussen, at Erhvervsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) vil gennemgå sagens akter, fordi CIA's oplysninger er nye for dem. Firmaet Niro har hele tiden afvist beskyldningerne, og virksomheden overvejer at anlægge sag mod CIA. I øjeblikket undersøger virksomhedens amerikanske advokat muligheden for at rejse sagen ved en amerikansk domstol. Alligevel håber Niro's administrerende direktør, Niels Graugaard, at en retssag kan undgås. »Vi kan blive nødt til at føre en retssag i USA. Men jeg håber, at vi kan undgå at hive CIA i retten. Vi har aftalt et møde med Erhvervs- og Byggestyrelsen og Politiets Efterretningstjeneste, og hvis de kan hjælpe os med at imødegå anklagerne, vil det nok være den mest effektive metode«, siger Niels Graugaard. Beskyldninger stammer fra CIA Onsdag mødes firmaet med en delegation fra Erhvervsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste (PET). Og Niels Graugaard satser på, at de to myndigheder kan få regeringen til at kræve en berigtigelse fra CIA. Beskyldningerne mod Niro er nævnt i CIA's seneste rapport om masseødelæggelsesvåben i Irak. Her fremhæves det, at det danske firma formentlig brød FN's sanktioner ved at levere to forstøvningsmaskiner til landet, da Saddam Hussein var ved magten. Den ene maskine skulle være blevet installeret i fabrikken Al-Hakam, der producerede biologiske våben, inden anlægget blev destrueret i 1996. Men direktør Niels Graugaard har hele tiden afvist anklagerne med henvisning til, at firmaet ikke har handlet med Irak siden 1989. Og FN's våbenembargo trådte først i kraft i 1990. »Vi har ikke solgt noget udstyr til Irak under FN's våbenembargo. Det er 100 procent sikkert. Det er noget forvrøvlet sludder, der står i rapporten, men det er skadeligt for vores virksomhed, hvis amerikanske kunder får den opfattelse, at vi har leveret ting og sager til Saddam Hussein«, siger Niels Graugaard. Mulig forveksling Niro A/S er førende i verden inden for industriel tørring, og i 1989 leverede virksomheden to avancerede tørreanlæg til Iraks civile atomforskning. Ingen ved dog præcist, hvad udstyret reelt blev brugt til. CIA kan have forvekslet maskinerne med dem, som nævnes i rapporten. Men ifølge det danske firma var der dengang tale om anlæg, der rent teknisk ikke passer på beskrivelsen i CIA-rapporten.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























