Med en ny prisstruktur slækker Codan på forsikringens afgørende grundtanke om at løfte i samlet flok. Selskabet gør op med branchens praksis med at bruge postnummeret som den faktor, der afgør prisen på en indboforsikring. Differentierede præmier Fremover vil nye kunder komme til at betale en præmie, der afspejler risikoen for skader på netop deres adresse. Det vil i forhold til i dag betyde højere præmier for nogle og lavere for andre. »Vi har nu den avancerede teknologi, der gør det muligt at bruge blandt andet erfaringerne fra de 300.000 husstande, der er kunder hos os, til at tegne et langt mere præcist billede af Danmark«, siger underdirektør Peter Adelhardt Jensen fra Codan, der kalder det et mere retfærdigt prissystem. Forbrugerrådet og konkurrenten Tryg mener derimod, det er en udvanding af ideen bag forsikring. Som illustration på den nye kurs peger Peter Adelhardt Jensen på postnummeret 4000 Roskilde. Det omfatter både landsby- og storbylignende områder, der har forskellig risiko for eksempelvis indbrud. Kunderne i disse områder vil nu opleve differentierede præmier. Samtidig kan det også gøre en forskel på prisen, om kunden bor i hus eller lejlighed, og om lejligheden ligger i stuen eller på fjerde sal. »Det er mere rimeligt, end at det groft sagt er postvæsenet, der bestemmer prisen«, siger Adelhardt Jensen. Forbrugerrådet advarer I Forbrugerrådet er holdningen, at Codans nye tarifsystem er et skridt mod afskaffelse af hele ideen i forsikring - nemlig at kollektivet deles om risikoen. »Hvis Codan mener, at den enkelte skal betale for sin egen risiko, så skulle de lave en bank i stedet, hvor hver kunde sparer op til at betale for sine skader«, siger afdelingschef Villy Dyhr. Han mener, at finsorteringen snarere skal optimere overskuddet i forsikringsselskabet end gavne kunderne. »Det enkelte individ er ikke herre over, om der er mere kriminalitet i Ryesgade end på Blegdamsvej, så det skal han ikke straffes for«, tilføjer Villy Dyhr. Han frygter, at kunder med høj risiko for skader kan komme i klemme, fordi prisen bliver for høj. Peter Adelhardt Jensen fra Codan er helt uenig i, at solidariteten brydes: »Det er et spørgsmål om, at folk er solidariske med dem, de ligner mest«. Også hos Topdanmark analyseres sammenhængen mellem skader og adresser med henblik på at dele kunderne - og dermed priserne - op på mindre enheder end postnummeret. For eksempel kan selskabet konstatere, at der er større risiko for indbrud i boliger tæt på en S-togs-station. Tariffer klar i 2005 De nye tariffer forventes at være klar næste år. I Tryg er der umiddelbart ingen ændringer af postnummermodellen på vej, selv om selskabet kan se i sine skadesstatistikker, at der er risikoforskelle inden for de enkelte områder af postnummeret. Produktudviklingsdirektør Keld Holm fastslår dog, at konkurrencen tvinger Tryg til at holde øje med udviklingen i branchen. »Jo bedre man sorterer i sine risici, jo bedre forretning kan man drive. Men der skal være en rimelig grad af solidaritet. I yderste konsekvens kan opdeling af kunderne betyde, at enhver skal være sin egen lykkes smed«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























