Når danskere køber legetøj til børn, kan vi være nogenlunde sikre på, at de værste tungmetaller og ftalater ikke findes i produkterne. Men så stopper sikkerheden også. Der er ingen lovgivning om farvestoffer, organiske opløsningsmidler, bromerede flammehæmmere eller mange andre kemikalier. Udvandet reform Og med det nye hold af EU-kommissærer, -parlamentsmedlemmer og -lande er det blevet mindre sandsynligt, at der kommer klare regler for legetøj. Eller for møbler, tekstiler eller andre af de produkter, hvor der i dag bruges tusindvis af stoffer, man ikke kender virkningerne af. »Meget tyder desværre på, at EU's kemireform REACH vil blive endnu mere udvandet eller måske taget helt af bordet«, siger Mette Boye, kemikaliemedarbejder i Forbrugerrådet. De europæiske miljø- og forbrugerorganisationer indleder derfor en offensiv for at fastholde reformen, der er EU's største og mest ambitiøse udspil på miljø- og sundhedsområdet nogensinde. Og de får opbakning fra de nordiske regeringer. »Det er meget vigtigt, at EU's kemireform bliver til noget«, mener miljøminister Connie Hedegaard (K). Sammen med blandt andre sin svenske kollega Lena Sommersted vil hun på et seminar onsdag i Bruxelles præsentere en række rapporter, der viser, at REACH vil medføre store fordele - både for miljøet, sundheden og økonomien. Arbejdspladser i fare Den danske Miljøstyrelse har for eksempel beregnet, at Danmark over 30 år vil spare omkring 3 mia. kr. på læger, sygehuse, medicin og indirekte omkostninger - alene på grund af færre tilfælde af kræft og allergi på arbejdsmiljøområdet. På kort sigt vil REACH dog koste arbejdspladser, og derfor har den europæiske kemiindustri - med hjælp fra sine amerikanske kolleger og Bush-regeringen - haft held til at råbe regeringscheferne op. Antallet af omfattede stoffer er allerede skåret kraftigt ned, og flere nøglepersoner og -lande lægger nu op til at slække endnu mere på kravene. Borgerlig kommisær Den nye græske, borgerlige miljøkommissær Stavros Dimas er langt fra så markant, udfarende - eller miljøinteresseret - som sin forgænger, den svenske socialdemokrat Margot Wallström. Og selv om han under Europaparlamentets høring sagde, at han godt ville tage ansvar i forhold til REACH, tvivler græsrødderne på, at det batter særlig meget. Ikke mindst fordi det er lykkedes kemiindustrien at få EU-landene til at flytte forhandlingerne fra miljøministrene til erhvervsministrene. Den nye formand for EU-parlamentets miljøudvalg Karl-Heinz Florenz mener, at man skal lytte endnu mere til USA's indvendinger over for REACH. Og blandt de nye medlemslande har især det magtfulde Polen talt for, at der skal tages hensyn til industrien. »De kortsigtede erhvervsøkonomiske interesser vejer meget tungt, og der er alvorlig brug for at få sporet debatten ind på de oprindelige formål med REACH - at forbedre miljø og sundhed«, mener Mette Boye fra Forbrugerrådet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























