Den ældre del af befolkningen vil hellere bruge deres penge end lade dem gå videre til efterkommerne. Selv om f.eks. værdien af ejerboligerne år efter år stiger med store milliardbeløb, er der de sidste tre år blevet færre og færre penge til arvingerne, viser de seneste tal fra Skatteministeriet. Alene fra 2000 til 2002 faldt det offentliges indtægt fra arve- og gaveafgiften fra 2,9 milliarder kroner til 2,5 milliarder kroner, på trods af at der ikke er sket ændringer i reglerne. Sidste år var tallet 2,7 mia. kr. - stadig et pænt stykke under niveauet ved årtusindeskiftet. Låner med arme og ben En af hovedforklaringerne er, at boligejerne låner med både arme og ben, i samme takt som huspriserne stiger. Det går ud over den formue, der bliver tilbage til arvingerne. Den store lånelyst betyder, at friværdien i ejerboligerne ikke er steget siden 2000, hvor den i perioden fra 1993 til 2000 i gennemsnit steg med 60 milliarder kroner om året. »Vi kan se, at det ikke er lige så naturligt at sende hele husets friværdi videre til arvingerne, som det var tidligere. Folk i dag ønsker selv at bruge deres penge«, siger chefanalytiker i Danske Bank Steen Bocian. Han peger på, at udviklingen er forstærket med de nye lånetyper, der er kommet på markedet. Det sidste skud på stammen er de afdragsfrie lån. Og her holder de ældre sig heller ikke tilbage. »Det er vores klare fornemmelse, at de afdragsfrie lån i høj grad bruges af ældre, som vil bruge deres penge her og nu. Over halvdelen af de afdragsfrie lån, vi udsteder, er til folk over 50 år«, siger cheføkonom i BRFkredit Jens Chr. Nielsen. Aktiedyk Det er dog ikke kun belåning af ejerboliger, der lægger en dæmper på danskernes formue. Den anden store forklaring er det skred i aktiekurserne, som satte ind fra slutningen af 2000. Ifølge tal fra Nationalbanken faldt danskernes finansielle nettoformue målt på kontanter, værdipapirer og pensionsformue fra 800 milliarder kroner i 2000 til 650 milliarder i 2003. Tallet er eksklusive værdien af ejerboliger. Faldet på 150 mia. kr. skyldes dels de faldende aktiekurser, dels den øgede låntagning.