Forsikringer mod arbejdsløshed breder sig. Det får nu den skarpeste modstander af ledighedsforsikringer til at drosle markant ned på modstanden. SiD føler presset fra andre forbund som HK, der i et halvt år har tilbudt ledighedsforsikringer. 'Uholdbart' I næste måned er Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) klar med et tilbud om ledighedsforsikring til sine medlemmer. »Hvis vi mister medlemmer til andre A-kasser på grund af, at vi ikke tilbyder forsikringer mod ledighed, så er det uholdbart«, siger forretningsfører Morten Kaspersen fra SiD's A-kasse, der oplever et svagt fald i medlemstallet. »Vi kan ikke få et forsikringstilbud til alle medlemmer, men må overveje at få et tilbud til de medlemmer, der eventuelt overvejer at skifte til en anden A-kasse«, siger Morten Kaspersen, der fremover kommer til at stå i spidsen for Fagligt Fælles Forbunds A-kasse, som er et af resultaterne af fusionen mellem Kvindeligt Arbejderforbund og SiD i sidste uge. HK har tillægsforsikring Der findes ikke noget komplet overblik over, hvor mange der har tegnet ledighedsforsikringer, men forsikringsselskaberne melder om voksende interesse. HK har gennem et halvt år tilbudt sine medlemmer en privat tillægsforsikring mod arbejdsløshed. 8.500 medlemmer ud af 180.000 mulige har tegnet en sådan. »Det er ganske pænt. Jeg forventer, at 20.000 medlemmer vil tegne forsikringer mod ledighed, men vi har ikke nogen målsætning om, at et bestemt antal medlemmer skal tegne forsikring. Det er et tilbud til medlemmerne«, siger økonom Ole Just, HK. HK'erne kan tegne forskellige typer forsikringer, men vælger typisk en forsikring, der i 12 måneder giver 4.000 kroner ekstra om måneden oven i dagpengene på knapt 14.000 kroner. Seks af ti FOA-folk interesseret En medlemsundersøgelse i FOA viste, at seks ud af ti medlemmer var interesseret i en forsikring mod ledighed. »Baggrunden for den store interesse er nok kommunalreformen. Da Bornholm blev til en regionskommune kunne vi ikke få en tryghedsaftale, og i løbet af kort tid skulle der spares. Erfaringerne fra Bornholm kan godt skræmme«, siger formand Dennis Kristensen, FOA. Følge af rokade I fredags annoncerede regeringen en personalerokade af historiske dimensioner, hvor 14.000 offentligt ansatte skal skifte arbejdsplads mellem amter, kommuner, stat og de kommende fem regioner. Det er i det lys, at SiD's opblødning af holdningen til ledighedsforsikringer skal ses, men Morten Kaspersen er ikke begejstret for ideen bag forsikringerne. »Jeg frygter, at den offentlige arbejdsløshedsforsikring vil blive udhulet, hvis de private ordninger breder sig. Og det er langtfra alle, som kan få en tillægsforsikring. Det kræver f.eks. et års sammenhængende arbejde, men mange af vores medlemmer har en måned eller tos ledighed på et år«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























