Mandag forlød det - blandt andet her i avisen - at langtidsledigheden er steget med 50 procent på tre år. Torsdag lancerede Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda så en analyse, der viser det stik modsatte. Selv om ledigheden er steget i perioden er færre blevet langtidsledige - til gengæld har flere været ledige i kortere tid, lyder konklusionen. Og hvad skal man så tro? Forskellen skyldes to forskellige måder at gøre ledigheden op på. Den udråbte stigning på 50 procent i langtidsledigheden bygger på tal fra Danmarks Statistik, der ikke medregner folk i aktivering. Men folk i uddannelse eller jobtræning er også ledige, siger DA. Behov for fælles standard Professor ved Handelshøjskolen i Århus, Niels Westergaard-Nielsen, siger: »Det her viser meget tydeligt, at der er behov for at skabe et ordentligt ledighedsmål, der giver et bedre udtryk for den samlede ledighed - og derfor er bedre til at vejlede både politikere og befolkning«. Modsat DA mener f.eks. a-kasserne, at aktiverede ikke er at sidestille med ledige. Til det siger analysechef i DA Birgitte Anker: »Selvfølgelig er der forskel på at være passivt ledig og i aktivering, men vil man måle, hvor langt folk er fra arbejdsmarkedet, må man se på, hvornår folk sidst har været i job«. Hjort har selv regnet efter Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) anerkender dog Danmarks Statistiks mål for ledighed. »Det er rigtigt, at antallet af langtidsledige - i den snævre statistiske definition - er steget med 51 pct. fra udgangen af 2001 til 2. kvartal i år. Jeg har selv regnet efter«, siger han, der dog finder det ulogisk ikke at tælle aktiverede med som ledige: »Det er ikke videre logisk, men sådan er den internationale standard«. DA vil nu gå til Danmarks Statistik for få ændret måden at opgøre ledigheden på.