De jysk-fynske kraftværker Elsam og statens energikoncern DONG har efter flere måneders ballade startet forhandlinger om en fusion. Hvis forhandlingerne ender med ét selskab, så vil der være skabt en altdominerende national energikoncern med stort set hele Danmarks befolkning som kunder.
En energiforsker advarer om, at de danske gas-, el-, og fjernvarmekunder ender med at få en højere energiregning, hvis fusionen bliver til noget. Og det tyder en del på. Forsoning
Bestyrelsesformand Jens Bahne Jørgensen fra Elsam siger, at parterne nu har besluttet at lægge stridighederne bag sig.
»Det er en ny dagsorden«, siger en fåmælt Jens Bahne Jørgensen. Elsams topchef Peter Høstgaard-Jensen, der har arbejdet aktivt for at bevare Elsams selvstændighed, var fuldkommen tavs i går aftes. Hans telefonsvarer siger blot »Velkommen til mobilsvar. Indtal din besked«.
Bestyrelsesformanden oplyser, at 60 procent af Elsams aktionærer »bakker op om, at bestyrelsen tager initiativer«. Og da en stor del af resten er ved at komme under DONG's kontrol, så er det svært at se, hvor modstanden mod en fusion skal komme i fremtiden.
Den hårde kerne af aktieejere i Elsam har hidtil betragtet DONG's offensiv som et forsøg på fjendtlige opkøb. Meget tyder imidlertid på, at opkøbene har gjort Elsam så blød i maven, at DONG's administrerende direktør Anders Eldrup nu har fat i den lange ende.
»Nu går vi i gang, og vi er selvfølgelig glade for det her. Det har været et længe næret ønske for DONG at prøve fusionen godt og grundigt af«, siger Anders Eldrup. Har I en køreplan?
»Ikke sådan lige.... Det er en indviklet sag, så det kommer til at tage et stykke tid«. Hvad er visionen?
»At skabe det store danske selskab, der kan være konkurrencedygtigt uden for landets grænser«. Bliver I ikke så store, at I får vrøvl med konkurrencemyndighederne?
»Nej, det tror jeg ikke«, siger Anders Eldrup, der i øvrigt henviser til den sidste sætning i den fælles pressemeddelelse, Elsam og DONG sendte ud torsdag eftermiddag:
»Der er enighed om, at en eventuel fusion vil indebære en betydelig værdiskabelse for ejerne i begge selskaber. Selskaberne er endvidere enige om at opretholde fortrolighed omkring det fortsatte arbejde mod en mulig fusion«. Dyrt for kunderne
Ikke alle er lige begejstrede for en mulig fusion. Energiforsker, lektor i energiplanlægning, Henrik Lund fra Aalborg Universitet, advarer mod, at forbrugerne kommer til at betale mere for strøm, fjernvarme og naturgas. Der vil blive færre energiudbydere og større krav til profitter, vurderer han.
»Der er ikke noget stort rationaliseringspotentiale ved, at et gasselskab går sammen med et elselskab. Hvis man vurderer, at de bliver mere værd, når de går sammen, så må det betyde, at varerne skal sælges dyrere«, siger Henrik Lund. Og finansminister Thor Pedersen (V) har allerede bebudet en delvis privatisering af DONG.
»Når regeringen vil gøre DONG attraktivt at sælge, så er det ikke forbrugerne, de har i tankerne, men at få nogle penge i statskassen«, siger Henrik Lund.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























