Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), der er en undergruppe af Lægemiddelstyrelsen, vurderer, at Lundbecks andengenerations antidepressive pille, Cipralex, er bedre end sin forgænger, Cipramil. Også i forhold til hovedkonkurrenten, Effexor, er Cipralex i visse tilfælde et bedre valg, skriver RB Børsen. Instituttets tidligere vurdering lød på, at der i det samlede hele ikke var nogen væsentlig forskel. Nu har IRF set yderligere materiale, og ud fra det mener IRF, at det er sandsynliggjort, at der er fordele ved Cipralex. Derfor anbefaler IRF at bruge Cipralex - også i tilfælde hvor der er prøvet med Cipramil, og hvor effekten ikke har været god nok. Dén vurdering har stor betydning for Lundbeck. »Vi har meget tidligt sagt, at der er en forskel, og det har vi ikke fået nogen anerkendelse for. Man har stillet spørgsmålstegn for vores dømmekraft og troværdighed. Det er der nu rettet op på ved, at en uafhængig institution kan se den samme forskel«, siger Claus Bræstrup, administrerende direktør i Lundbeck til Ritzaus Bureau. Stor forretningsmæssig betydning Direktøren mener også, at den nye vurdering får en forretningsmæssig betydning - primært i Europa. Det er meningen at både den nye antidepressive pille Cipralex og det gamle Cipramil fortsat skal være på markedet og eventuelt supplere hinanden. På verdensplan udgør salget af Cipralex 46 procent af Lundbecks samlede omsætning. Da Københavns Fondsbørs lukkede mandag aften, var Lundbecks aktier steget med to kroner til kurs 111,25.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
80 år
Debatindlæg af Stefan Hermann
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























