Det skal være lettere for europæiske forbrugere at gennemskue, om de lægger sunde varer i indkøbskurven. Det mener David Byrne, EU's kommissær for sundhed og forbrugerspørgsmål, og på den baggrund vil han tvinge producenter til at skrive indholdet af fedt, protein og kulhydrat bag på fødevarerne. I dag må forbrugeren gætte I dag nøjes producenter af usunde produkter som slik, kager og sodavand ofte med at skrive en liste over ingredienser og lader forbrugeren gætte på fordelingen. »Kommissæren vil gøre næringsdeklarationer obligatoriske, så forbrugeren kan træffe et oplyst valg i butikken«, siger Beate Gminder, Byrnes talskvinde. Hun tilføjer, at det nok bliver hans afløser i den ny kommission, der fører beslutningen ud i livet. Kommissionen forventer at præsentere et endeligt forslag i løbet af få måneder. De danske myndigheder er positive, men ser gerne, at der kommer endnu flere informationer i næringsdeklarationen. »Vores indstilling er, at det også bør fremgå, hvor meget sukker, mættet fedt og salt der er i fødevarerne. Det vil understøtte de danske kostråd om at skære ned på indtaget af de tre stoffer«, siger Fødevaredirektoratets bromatolog Dagny Warming, der er den danske repræsentant i sagen. En næringsdeklaration på alle fødevarer giver forbrugeren bedre mulighed for at sammenligne varer - modsat i dag, hvor den ene kage har en deklaration, men den anden kun har en ingrediensliste, vurderer Dagny Warming. Slik med problemer Fødevareindustrien under Dansk Industri anbefaler i forvejen sine medlemmer at skrive fordelingen af næringsstoffer på fødevarerne og har intet imod, at ordningen bliver obligatorisk. Men chefkonsulent Dorthe Pedersen siger, at producenter af slik og chokolade får store problemer med at følge EU's regler. »Dansk slik sælges i mange lande, og der er dårligt plads til at skrive indholdet af sukker, salt og fedt på otte forskellige sprog. Derfor bør EU udvikle fælles symboler for stofferne«, siger hun. Skeptisk landbrug Landbrugsrådet bryder sig ikke om en obligatorisk varedeklaration. Langt de fleste producenter af kød, mejeriprodukter og brød skriver den frivilligt alligevel, siger fødevarekonsulent Susanne Kofoed. Landbruget støtter dog de danske krav om også at fortælle forbrugerne om indholdet af salt og sukker i hver enkelt fødevare. »Men ikke mættet fedt, for det er slet ikke alle mættede fedtsyrer, der er problematiske i forhold til hjerte- og karsygdomme«, siger Susanne Kofoed og tilføjer, at en udvidet deklaration vil medføre store omkostninger til ny emballage og indpakning for Landbrugsrådets medlemmer. Camilla Udsen fra Forbrugerrådet fremhæver, at producenter slik og kager ikke ligefrem skilter med sukker- og fedtindholdet: »Det skal de fremover, og det er positivt. Men vi skal også passe på, at forbrugerne ikke bliver overfodret med informationer«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.