En skillevæg nede i restaurantens bagerste ende, en god ventilator i loftet - og man har et rygerum til smøgforlegne gæster. Det lyder enkelt, men den form for lokaleindretning på restauranterne vil Horesta, den største danske arbejdsgiverforening på hotel- og restaurationsområdet, ikke have med at gøre. »Vi ser meget gerne et politisk forbud mod rygning. Men kan vi ikke få det, stiller vi ikke op til alle mulige former for lappeløsninger med rygerum og skærmede afsnit til rygere osv. Hvordan det fungerer, har vi allerede set flere eksempler på i andre lande, bl.a. i Sverige. Det er både dyrt og besværligt, og når det så er på plads, går politikerne alligevel ind og lovgiver på området«, siger Horestas næstformand, Allan Carlsen. Møde med sundhedsministeren Allan Carlsen skal i næste uge mødes med sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at diskutere rygeforbud på restauranter, cafeer og værtshuse. »Vores melding til ministeren er ganske klar, nemlig at vi ikke vil have nogen lappeløsninger. Man kan ikke ventilere sig ud af problemet med passiv rygning. I første omgang vælger vi at klappe hesten, for der er trods alt ikke nogen endelig politisk afklaring. Men vil man ikke gennemføre et forbud, må vi sige, at vi som organisation har gjort politikerne opmærksom på, hvor stort problemet med passiv rygning er for vore medarbejdere. Så hvis de vælger den liberale løsning, er det også deres ansvar«, siger Allan Carlsen. Ikke interesseret i rygerum Allan Carlsen er restauratør på den store restaurant Nimb i Tivoli, og her kunne han i teorien godt indrette et rygerum, erkender han. Men det er han ikke interesseret i. Og på sin tidligere restaurant 90'eren på Gl. Kongevej kunne han ikke, siger han. »Det var et ganske lille sted. Så selv om jeg var blevet bedt om det, havde det ikke været muligt for mig at finde 10 kvadratmeter til et rygerum. Og det er netop den slags problemer, de mindre restauranter og værtshuse har at slås med«, siger Allan Carlsen. Horesta har indtil for nylig været imod et rygeforbud på restauranterne og talt varmt for at løse problemet gennem frivillige aftaler - uden lovgivning. Men brancheforeningen ændrede holdning, da en undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet påviste, at passiv rygning er årsag til 5-10 dødsfald og en række sygdomstilfælde blandt de ansatte i løbet af et år. Netop de ansattes sundhed er alt for lidt fremme i debatten, som næsten ensidigt har drejet sig om rygernes vilkår, siger miljøsekretær Henrik Hansen fra personaleorganisationen Restaurationsbranchens Forbund. »Ingen ville være i tvivl, hvis årsagen til de 5-10 døde tjenere var stegeos, et særligt kemikalie, knivoverfald, brandulykker, eller hvad ved jeg. Men når årsagen så er rygning, er fanden løs. Det er, som om der gælder en helt anden moral, når det gælder tobak, end for andre påvirkninger, de ansatte udsættes for«, siger Henrik Hansen. Personalet er bundet Henrik Hansens pointe er, at gæsterne kan komme, og gæsterne kan gå. Men personalet er tvunget til at blive på deres arbejdsplads, røg eller ej. »Er det rimeligt, at man med sin rygning kan påføre andre mennesker sygdom? Det spørgsmål synes jeg, man skulle stille til gæsterne. Hverken mit forbund eller Horesta er imod rygning som sådan, men vi er imod de konkrete situationer, hvor nogle bliver syge af andre menneskers røg«, siger Henrik Hansen. Irland var blandt de første lande til at indføre totalt rygeforbud på restauranter og værtshuse. Forbuddet trådte i kraft 29. marts i år. En måned senere viste det sig, at ingen blev væk fra deres pub eller restauration af den grund. Folks gå i byen-vaner var stort set de samme som før rygeforbuddet.