Han har selv døbt den 'Lex Riskær' - loven, der nu giver mennesker ejendomsret over navlestrengsblod i private biobanker. Lovændringen, som skete i maj, kom blandt andet efter omtale af Klaus Riskær Pedersens nye firma, CopyGene. Et andet firma, Mesibo, som primært forskede i stamceller, var gået konkurs. På det tidspunkt var der ingen regler om, hvornår man måtte indsamle væv og celler, hvem der havde ejendomsretten over det i tilfælde af konkurs, og hvad der eventuelt skulle ske, hvis firmaet lukkede. Det er der nu. Hjælp til forældre »Der var de her virksomheder, som ønskede at profilere sig. Vi kan ikke forbyde virksomhederne at gå konkurs - men vi kan give forældrene en håndsrækning så langt, som det kan lade sig gøre. Det skal være muligt at få så stor sikkerhed som muligt for de mennesker, som benytter de her tilbud«, siger Ester Larsen, medlem af Folketingets Sundhedsudvalg for Venstre. Sammen med Folketingets andre politikere, bortset fra Enhedslisten, stemte hun for ændringerne i lov om patienters retsstilling. Klare linjer Dermed har mennesker, der får opbevaret såkaldt 'biologisk materiale' i private biobanker - det er for eksempel sæd og navlestrengsblod - nu fået klare retningslinjer for, hvordan materialet må bruges. Hvis man afgiver for eksempel sæd eller navlestrengsblod til en privat biobank, så kan man som hovedregel selv bestemme over det, hvis det skal bruges til forskning, destrueres eller videregives. Dog kan udlevering afslås, hvis »patientens interesse findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser«, som der står i lovteksten. »Der er tale om meget specielle hensyn, for eksempel i en retssag«, siger Ester Larsen. Samtidig skal private virksomheder, der opsamler vævsmaterialet, have skriftlige aftaler med personerne, om hvad der sker med materialet i forskellige situationer.