For mange vitaminer kan skade sundheden. Det vurderer danske myndigheder, og på den baggrund vil forbrugerminister Henriette Kjær (K) nu lægge pres på sine europæiske kolleger for at gennemtrumfe en mere påpasselig politik over for berigede fødevarer i EU. »Det kan simpelthen ikke passe, at forbrugerne i Sverige, England og andre lande ingen risiko ser ved at berige maden. Jeg vil kontakte EU-landene og det hollandske formandskab og gøre klart, at Danmark ønsker et stop for berigelse i de tilfælde, hvor befolkningen ikke har et ernæringsmæssigt behov for de ekstra vitaminer«, siger Henriette Kjær. Anledningen er en sag, hvor ministeriet har godkendt drikken Multivitaminjuice, selv om navnet strider direkte mod fødevareloven. Producenter må ikke fremhæve det ekstra indhold af vitaminer andre steder end i varedeklarationen, for det vildleder forbrugeren til at tro, at produktet er sundere end et tilsvarende uden tilsætning. Vil af med uklarhed Danmark var bange for at tabe en sag ved EF-domstolen og sagde god for juicen, selv om Fødevaredirektoratet forbød den. »Der er skabt uklarhed over, hvor restriktiv den danske politik kan være. Jeg vil samle eksperterne og kulegrave området. Samtidig vil jeg søsætte en oplysningskampagne«, siger ministeren. Ringe chance for succes EU-landene skal i år forhandle fælles regler om berigede fødevarer på plads. Forbrugerrådet giver ikke Henriette Kjær store chancer for at påvirke de øvrige lande. Danmarks modstand mod berigelse er allerede kendt, og afvisningen af vitamin-morgenmaden fra Kellogg's har vakt ekstra opsigt, siger Gitte Gross fra Forbrugerrådet. »Men nu sender ministeriet tvetydige signaler ved at tillade Multivitaminjuice frem for at holde fast i dansk lov. Dermed er vores forhandlingsposition skadet, for hvordan skal EU nu tage vores modstand seriøst?«. Database Forbrugerrådet hilser mere oplysning velkommen og foreslår en database på internettet over beriget mad og drikke, hvor forbrugerne kan læse, om fødevarerne er sunde eller ej. Industrien ser stik modsat på sagen. Forskningsdirektør Peter Olesen fra Chr. Hansen mener, at frygten for berigelse med vitaminer er ude af proportioner. Han opfordrer Henriette Kjær til også at overveje fordelene ved de såkaldt funktionelle fødevarer - mad og drikke, der er udviklet til at forebygge livsstilssygdomme.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























