En reform af voksenvejledning for landets omkring 900.000 kortuddannede er skudt ud i en uvis fremtid. Regeringen har ellers i flere omgange lovet en reform af indsatsen over for de svageste på arbejdsmarkedet, men der er ikke sat penge af til reformen på regeringens finanslovsforslag. Udskudt, ikke glemt Undervisningsministeriet forsikrer, at reformen »ikke er glemt, men blot udskudt«. Udskydelsen kommer, samtidig med at regeringen med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen har sat netop efteruddannelse af de kortuddannede, der risikerer, at deres arbejdspladser bliver flyttet til Asien og Østeuropa, øverst på dagsordenen. Fagforbund frygter discountmodel De faglige organisationer frygter, at reformen af indsatsen for de kortuddannede, der typisk arbejder i job som chauffører, lager-transport-arbejdere, anlægs- og bygningsfolk, rengøringsassistenter, gartnere, industriarbejdere og omsorgsmedhjælpere er ved at blive et offer for sparekniven. »Spørgsmålet er, om reformen overhovedet bliver til noget. Jeg frygter, at vi får en discountmodel via det fremtidige beskæftigelsessystems nye jobcentre. Det ser sådan ud i aftalen om kommunalreformen, hvor det fremgår, at de lokale jobcentre skal vejlede virksomheder og beskæftigede om job og uddannelsesmuligheder. Og da der heller ikke er afsat penge til en reform af voksenvejledningen i finanslovsforslaget, så ligner det en tanke«, siger formand Bente Sorgenfrey fra FTF. Tilbudsjungle Et af de store problemer er, at mange lønmodtagere overhovedet ikke kan finde rundt i junglen af tilbud om efteruddannelse, staten stiller til rådighed. I øjeblikket står arbejdsformidlingerne (AF) for vejledningen af de op mod en million danske lønmodtagere, der er i arbejde, men kun har en folkeskolebaggrund. Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU) peger på, at det ikke er naturligt for folk i arbejde at gå på AF-kontor, som primært skal tage sig af arbejdsløse. »Men vejledningen om mulighederne for efteruddannelse er uhyre vigtig. Det er vigtigt at være aktiv og opsøgende over for de mange, der blot har folkeskolen bag sig. Det er ikke en selvfølge for dem at efteruddanne sig. Med finanslovsforslaget sender regeringen et kraftigt signal om, at reformen af voksenvejledningen ligger meget langt væk og måske helt er taget af bordet. Det er uacceptabelt, at der ikke er overensstemmelse mellem ord og handling«, siger formand Hanne Pontoppidan (LVU). Finansiering ikke noget problem Oprindelig skulle reformen være præsenteret i forrige folketingssamling, men nu lover Undervisningsministeriet, at der sker noget. »Vi er ved at gøre et forslag færdigt, så det passer med kommunalreformen. Reformen er ikke med på finansloven, fordi det ikke nødvendigvis er sådan, at vi skal have penge i 2005, men hvis der opstår behov for finansiering, så skal det nok gå«, siger kontorchef Bodil Horn. Der er enighed om, at der skal oprettes en internetportal med en oversigt over mulighederne for efteruddannelse og en hotline med professionelle vejledere, mens det centrale element - det opsøgende arbejde over for de 900.000 kortuddannede - volder problemer. »Det er den del, vi skal drøfte med blandt andet Beskæftigelsesministeriet,« siger Bodil Horn og slår fast: »Folk, der er voksne og i beskæftigelse, søger ikke råd hos AF«. Stort behov Undervisningsministeriet er ikke i tvivl om behovet for efteruddannelse af lønmodtagere i udsatte job. »Masser af folk, som er i arbejde, er nødt til at få noget mere uddannelse, fordi virksomhederne skifter profil fra produktion til andet. Derfor er det vigtigt at få fat i dem og lave et system, som er helt naturligt at bruge«, siger Bodil Horn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























