Selv om en del danskere vil betale for at få billedet tilbage på deres nye chipdankort, skal der virkelig mange henvendelser til, før bankerne overhovedet vil give kunderne muligheden. Ellers bliver det for dyrt, lyder argumentet fra pengeinstitutterne. Koster 50 mio. kr. Deres brancheorganisation, Finansrådet, har beregnet, at den årlige ekstraomkostning ved at udstyre dankortet med billede er omkring 50 millioner kroner - uanset om mange eller få ønsker det. Og en række banker, herunder Nordea og Sydbank, siger til Jyllands-Posten, at deres kunder ikke har presset på for at genindføre portrættet. Derfor er det tvivlsomt, om de vil tage skridt til at gøre billedet til en reel mulighed. »Der skal tages hensyn til alle 3,6 millioner kunder med et dankort. Hvis kun få ønsker at få billede på, kommer de, der er godt tilfredse med kortet uden billede, til at betale for det«, siger Jørgen Horwitz, direktør i Finansrådet. Han tilføjer, at eftersom dankort med foto er et forretningsanliggende, bliver det formentlig op til det enkelte pengeinstitut at afgøre, om det vil følge erhvervsminister Bendt Bendtsens (K) klare anbefaling om at give kunderne et frit fotovalg - mod betaling. Må ikke tage overpris Samtidig har ministeren slået fast, at bankerne ikke må opkræve en pris, der er højere end de reelle omkostninger. »I øjeblikket er vi mest optaget af at udskifte de gamle dankort med nye chipkort. Så må vi bagefter sætte os ned og afklare spørgsmålet om foto. Det kan under alle omstændigheder af tekniske grunde først blive en realitet i andet kvartal 2005«, siger Jørgen Horwitz. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervsminister Bendt Bendtsen til et eventuelt lovindgreb, hvis pengeinstitutterne ikke frivilligt følger hans opfordring. I ministeriet er holdningen dog, at bankerne undervurderer befolkningens ønske om billeddankort og derfor vil blive presset til at stable en løsning på benene. Skulle det ende med et lovindgreb, vil bankerne sætte hårdt mod hårdt. »Så har vi en helt ny situation med en helt anden økonomi. Det vil betyde, at forudsætningerne for forliget om dankortet er ændret«, siger Jørgen Horwitz med henvisning til, at chipdankortet og dets finansiering er lagt fast i en aftale mellem politikerne, bankerne, Forbrugerrådet og detailhandlen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Og det bliver et problem for samfundet meget snart«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.