Nær Århus står et drivhus med kartofler og gulerødder. De ligner helt almindelige grøntsager, men der er en forskel: Det lille biotekfirma Cobento har splejset et ekstra gen ind i afgrøderne, så de kan hjælpe mennesker med at binde det vigtige B12-vitamin. 40.000 danskere lider af mangel på B12, som kan forårsage demens og i sidste ende døden. De får i dag vitaminet i indsprøjtninger. Cobentos planter producerer et stof, der gør de indsprøjtninger overflødige. »Det er ikke bare et løft for dem, der lider, men også for samfundsøkonomien«, siger Lars Berglund, administrerende direktør i Cobento. Et af de første danske skridt Cobento har taget et af de første danske skridt på vejen i retning af at bruge planter som små fabrikker, der kan producere medicin. Ved at indsætte et ekstra gen giver man planten arbejdsmanualen til at dyrke et bestemt protein, der får mennesker til at optage vitaminet B12. I modsætning til at bruge celler og væv fra dyr til medicinalfremstilling er planten ofte et billigere og sikrere alternativ. Ved at bruge planten risikerer man ikke at overføre sygdomme fra dyr til mennesker. Samtidig kan planten producere det ønskede stof i store mængder. Der foregår flere forsøg rundt om i Danmark og Europa. Men især USA er langt fremme, fordi Europa i flere år har haft et forbud mod at dyrke gensplejsede planter på friland. Flere biotekselskaber er i gang med at producere medicin i ris, majs og - ironisk nok - tobaksplanter. Der findes endnu ikke færdige lægemidler på markedet. Landbruget hilser velkommen Fra landbruget hilser man de nye planter velkommen. »Vi er forberedte og klar til at gå i gang, når der er en accept hos kunderne og aftagerne af det«, siger Henrik Høegh, medlem af præsidiet i Landbrugsraadet og plantepolitisk talsmand. I foråret blev et bredt flertal i Folketinget enige om principperne for dyrkning af genmodificerede afgrøder.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce