Hvornår har du sidst spist en pizza eller en bolle bagt på økologisk mel? To år i træk med lave internationale priser på korn er ved at slå bunden ud af økonomien for mange økologiske planteavlere. Situationen er nu så tilspidset, at ægteparret Pernille Sloth og Frederik Andersen efter fem års drift kraftigt overvejer at droppe økologien på gården ved Gundsø nord for Roskilde. »Det økonomiske regnestykke ser mere positivt ud, hvis man sprøjter«, siger Frederik Andersen, der er 30 år og landbrugsskoleuddannet i økologi. Han vil ærgre sig godt og grundigt, hvis han nu skal på kursus i at bruge sprøjtegifte. Ikke mindst fordi økologien ligger familien på sinde - bl.a. fordi gårdens jorde ligger i følsom natur med indvinding af drikkevand. »Jeg vil gerne bibeholde det rene drikkevand. Vi får lidt mere for økologisk korn end naboen får for sit ikke-økologiske, men ikke nok til at betale terminerne. Hvis bare vi kunne få 1,50 kr. i stedet for 1,10 kr. per kilogram korn, så ville jeg være en lykkelig landmand«, siger Frederik Andersen. En sidste chance Familien skal inden nytår tage stilling til, om økologien skal have endnu en chance. Hvis udsigterne er for ringe, så kan de seneste års stagnation for dansk økologi risikere at ende i tilbagegang. Også mange andre økologiske planteavlere overvejer nemlig at genindføre principperne med kunstgødning og sprøjtegifte. Hvis det sker, vil målene fra regeringens pesticidhandlingsplan blive sværere at nå, og det danske drikkevand vil fortsat være under pres. Nylige tal viser, at landbruget kørte hyppigere med marksprøjten i 2003 end i 2002. Altså en uønsket stigning. Formanden for Brancheforeningen for Økologiske Planteavlere, Henrik Refsgaard, mener, at der skal en »mere skarp og fræk markedsføring til kombineret med produktudvikling med fokus på kvalitet«. Selv høster han en tredjedel mindre end kolleger, der bruger kunstgødning og sprøjtegifte. Når så også afregningspriserne falder med op til 40 procent på blot to år, bliver situationen kritisk. Frustration »Prisfaldet har desværre ikke afspejlet sig i de priser, forbrugerne oplever. Andre tjener pengene, og det er enormt frustrerende«, siger Henrik Refsgaard, der sammen med andre planteavlere er ved at starte et økologisk afsætningsselskab, der skal sælge rug til brød, hvede til mel og havre til gryn. »Så holder vi pengene hjemme«, som Henrik Refsgaard formulerer det. Økologisk Landsforening har rykket regeringen for flere initiativer - f.eks. at få gang i afsætningen af økologiske og andre sunde fødevarer i køkkener i den offentlige sektor. »Det vigtigste er, at vi får stimuleret efterspørgslen«, siger Frederik Andersen, der samtidig appellerer om bedre markedsføring af økologiske varer. For eksempel kunne der på en pose økologisk mel stå, at to kroner af prisen går til, at der er en økologisk landmand, der passer på Danmarks grundvand, mener han. De økologiske landmænd har siden 1999 sparet naturen og drikkevandet for over en million kilogram sprøjtemidler, oplyser Økologisk Landsforening.