Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er ked af, at man på arbejdsformidlingerne imødekommer krav fra arbejdsgivere om hvid arbejdskraft. Diskrimination af etnisk arbejdskraft på landets arbejdsformidlinger bør føre til fyringer af de ansvarlige, mener både Enhedslisten og Socialdemokratiet. »Hvis man oppefra har sagt, at den politik godt må finde sted, så er jeg helt enig i, at det skal koste hoveder«, siger Socialdemokratiets arbejdsmarkeds og integrationsordfører Anne-Marie Meldgaard til Ritzau. Den reaktion følger efter TV2 s nyhedsmagasin Dags Datos dokumentation af, at mange af landets arbejdsformidlinger er villige til at bryde loven om diskrimination på arbejdsmarkedet, når arbejdsgivere beder om dansk arbejdskraft. 14 af 23 ville sortere efter hudfarve En rundringning foretaget af TV2 s Dags Dato viser, at kun en enkelt AF - den på Samsø - af 23 adspurgte klart afviser at deltage i diskrimination på grund af køn, alder, race eller religion. 14 AF-kontorer var uden videre parate til at sortere ledige med udenlandsk baggrund fra, mens otte AF-kontorer oplyste, at arbejdsgiveren selv kunne sortere de uønskede jobansøgere fra efter henvisning fra AF. DF: Fin fremgangsmåde Dansk Folkeparti mener ifølge Radioavisen, at arbejdsformidlingernes (AF) fremgangsmåde er helt i orden. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen siger derimod til Ritzau, at han er ked af,at man på arbejdsformidlingerne falder for at imødekomme en arbejdsgivers krav om at få hvid arbejdskraft. »Det hører ingen steder hjemme. Vi har love og regler, der siger, at AF skal formidle kvalificeret arbejdskraft, og at der ikke skal diskrimineres«, siger Claus Hjort Frederiksen. Haarder: Pas på med fordømmelserne Den linje tilslutter integrationsminister Bertel Haarder (V) sig. Han understreger dog, 'ingen må tro, at den typiske danske arbejdsgiver opfører sig på den måde, at de kun vil have såkaldt hvide ansatte'. »Den typiske danske arbejdsgiver vil have den bedst mulige arbejdskraft. Og de private arbejdsgivere er meget bedre til at ansætte udlændinge end de offentlige arbejdsgivere. Derfor synes jeg, vi skal lade være med nu at komme med generelle fordømmelser af de private arbejdsgivere«, siger Bertel Haarder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























