Fire private autoværksteder er som de første klar til at kapre kunder fra Statens Bilinspektion, når der fra i dag åbnes for konkurrence på dele af bilsynet. Værkstederne er af Færdselsstyrelsen godkendt til at konkurrere med Statens Bilinspektion om de såkaldte omsyn. Et omsyn kommer på tale, hvis en bil i første omgang kasseres af Statens Bilinspektion. Hvert år foretages der knap 100.000 omsyn. Færdselsstyrelsen vurderer, at op mod et halvt hundrede værksteder står på spring for at få en godkendelse i de næste uger og måneder. Forventet ekstra omsætning En af dem, der kan omsyne biler allerede fra i dag, er Leif Jørgensen automobiler i Løgumkloster. »Jeg forventer at skabe en ekstra omsætning på værkstedet, måske en 20-30 omsyn per uge«, siger Leif Jørgensen. Loven, der giver konkurrencen fri, fastsætter pudsigt nok en fast maksimalpris for et omsyn på 250 kroner inklusive moms. »Jeg går ikke under prisen på 250 kroner. Vi vil overleve på service, ikke på priser. Vi kan syne klokken fem om eftermiddagen og klokken otte om morgenen, og vi kan syne lørdag og søndag«, siger Leif Jørgensen. 'Folk kan bare komme' Samme melding kommer fra virksomheden Din Bilpartner i Sorø. Med 15 km til nærmeste statslige bilinspektion satser de i Sorø på at få mange lokale kunder. »Vi vil markedsføre os med, at der ikke er nogen ventetid hos os - folk kan bare komme. Vi holder prisen på 250 kroner per omsyn, men det er der pengemæssigt ikke så meget i. Men hvis vi også kan lave reparationerne, kan vi få ekstra forretning ud af det«, siger Mogens Koizel fra Din Bilpartner. De virksomheder, der skulle falde for fristelse til sjuske med omsynet eller gøre en god værkstedskunde en tjeneste ved at lade bilen glide uhindret igennem, skal tænke sig godt om. Elektroniske stikprøver Ifølge chefkonsulent Leif Lorenzen fra Færdselsstyrelsen er der flere strenge at spille på i tilsynet med de private omsynsvirksomheder. En af dem er en elektronisk stikprøvekontrol. »Når værkstedet elektronisk har godkendt bilen ved omsyn, skal de vente i fem minutter, før køretøjet må forlade grunden. Inden for de fem minutter får de så besked fra os, om køretøjet er udtaget til en stikprøvekontrol. Hvis det er tilfældet ankommer vi på stedet med en inspektør eller en kontrollant, så vi kan tjekke arbejdet inden for en time«, siger Leif Lorenzen. Svigter kvaliteten eller svindles der, kan virksomhederne miste deres godkendelse. 1. januar 2005 bliver selve hovedsynet også liberaliseret, og regeringen planlægger at sælge Statens Bilinspektion hurtigt derefter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























