Regeringens planer om, at lade DSB drive den københavnske metro er rykket et stort skridt nærmere. Det verdensomspændende revisionsfirma KPMG har præsenteret en helt enkel model, der på få år kan gøre metroen til en del af DSB. Gældsfordeling uoverskuelig Der lød ellers højlydte advarsler om bureaukrati og masser af arbejde til revisorer, da regeringen i slutningen af april præsenterede ideen om at skille metroen ud fra Ørestadsselskabet, som i dag driver den københavnske undergrundsbane. Bestyrelsesformand Henning Christophersen advarede om, at »det bliver en meget kompliceret sag at skille Ørestadsselskabet ad«. Det var ikke mindst fordelingen af gælden på 15 milliarder kroner og en årlig rentebyrde på 500 millioner kroner, som blev opfattet som et nærmest uoverstigeligt problem. Etapevis opsplitning Men nu anviser KPMG en helt enkel model. Opsplitningen skal blot deles op i etaper. I dag er Ørestadsselskabet både et byudviklingsselskab, der skal forvandle Amager-fælled til en ny bydel, og et trafikselskab, som har ansvaret for driften af metroen. Københavns Kommune ejer 55 procent af selskabet, mens staten gennem trafikministeren ejer resten. I en 42 sider lang rapport, der er bestilt af Trafikministeriet, anbefaler KPMG, at der laves et selvstændigt metroselskab med egen ledelse. Ørestadsselskabet skal så fortsætte med at sælge grunde og udvikle Ørestaden, men nok så væsentligt beholde gælden på 15 milliarder kroner. Foreslår aktieselskab Revisionsfirmaet anbefaler, at det fremtidige metro-selskab bliver et aktieselskab, fordi det er det nemmeste, når der »skal sælges til 3. mand«, hvilket ifølge regeringens planer vil være DSB. Tanken er, at metroen skal være en del af DSB i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen i 2007. »Det er min opfattelse, at rapporten bidrager til et styrket beslutningsgrundlag for de videre drøftelser med de politiske partier og de kommunale og amtskommunale parter om de fremtidige rammer for Ørestadsselskabet«, siger trafikminister Flemming Hansen (K). Statsbanernes topledelse har opfattet regeringens ønske om at lægge metroen ind under DSB som en tillidserklæring, men har samtidig gjort det klart, at milliardgælden var et stort problem. »Skal der etableres et levedygtigt metroaktieselskab, så skal det dannes på et levedygtigt økonomisk grundlag. Det har hele tiden været DSB's udgangspunkt og det bekræfter rapporten«, siger administrerende direktør Kjeld Sengeløv fra DSB. Prisen Den afgørende knast er prisen, DSB skal betale for at købe aktierne i Metro A/S. Her er rapporten meget upræcis og nævner priser, som svinger mellem knapt 1,5 og 12,6 milliarder kroner alt efter billetindtægter og renteniveau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz