Unge pensionskunder i de traditionelle rentegaranterede ordninger har længe fået for lidt ud af deres opsparing. Men det skal være slut nu, mener flere pensionsselskaber. Mest konsekvent er Topdanmark, som slet og ret har delt de ældre og de yngre kunder op i to helt selvstændige selskaber. »Problemet har blandt andet været, at de to grupper har vidt forskellige interesser. De ældre har en interesse i, at vi investerer forsigtigt, så vi kan leve op til de garantier, vi har givet, mens de yngre - som har langt til pensionsalderen - vil have en interesse i en mere aggressiv investeringspolitik«, siger administrerende direktør i Topdanmark Liv, Christian Sagil. De ældre er dem, som er trådt ind i ordningen før 1994. De har alle fået garanti for en årlig forrentning på 4,5 procent efter skat. Nyere kunder er derimod kun blevet stillet 1,5 og 2,5 procent i udsigt. Så længe alle var samlet i samme pulje, har ingen dog fået mindre end 4,5 procent tilskrevet i rente om året. Med den nye opdeling kan Topdanmark i princippet nøjes med at give de yngre 2,5 procent. Men det er ikke tanken. Tværtimod. De laveste garantier giver det højeste afkast Efter opdelingen bliver knapt 30 procent af de unges opsparing investeret i aktier, mens andelen af aktier i selskabet med de ældre kunder ligger på lige under 10 procent. Jo flere aktier, jo større er chancen for gevinst - men også risikoen for tab. »Den årlige kontorente kan både blive højere og lavere i det enkelte år. Men over en længere årrække er det vores forventning, at selskabet med de laveste garantier vil give det højeste afkast«, siger Christian Sagil. Også PFA Pension er nu klar med en model, hvor opsparerne kan vælge en mere risikobetonet investeringsprofil, uden at de helt opgiver deres garantier. »Vi mener, at vi har fundet et mere raffineret alternativ til Topdanmarks rene opdeling , som alt andet lige fortsat har karakter af bunkebryllup«, siger direktør Dick Magnussen. 'Mangfoldighed i markedet' Modellen, 'DitValg', bygger på, at kunderne kan vælge mellem syv forskellige risikogrupper med stigende aktieandel. Jo højere aktieandel, desto lavere garanti. »Der er ved at komme en mangfoldighed i markedet. Vi har valgt en løsning, hvor modydelsen til en højere aktieandel er en gradvis sænkning af rentegarantien. I vores model betyder en andel på 40 procent aktier rundt regnet en halvering af garantien«, siger Dick Magnussen. Codan og Danica har også tilbud, hvor man enten selv vælger sig ind på en bestemt risikoprofil, eller hvor risikoprofilen automatisk ændres med årene. Men i modsætning til Topdanmark og PFA er der som udgangspunkt ingen sikkerhedsnet i disse ordninger. Har man sagt ja, har man også sagt farvel til sin rentegaranti. Professor ved Handelshøjskolen i Aarhus, Anders Grosen, har været en skarp kritiker af, at selskaberne har bunket kunder med høje og lave garantier sammen i den samme pulje. Han hilser udviklingen velkommen. »Man kan sige, at Topdanmark én gang for alle har løst problemet med, at de unge i de rentegaranterede ordninger betaler for de gamle. Men spørgsmålet er fortsat, om de unge bør gå ind i en sådan ordning. Om ikke aktieandelen fortsat er for lav«. Omvendt er Anders Grosen ikke meget for direkte at anbefale folk at forlade de rentegaranterede ordninger. »Det stiller store krav til rådgivning at sige til folk, at de skal flytte fra en ordning med garanti til en ordning uden«.