Er du tilfreds med dit arbejde? De fleste danske lønmodtagere - otte ud af ti - svarer ja til dét spørgsmål. Men spørger man til, hvordan lønmodtagerne trives med nærmeste chef, ja, så er svaret knapt så positivt. Hver fjerde mener f.eks., at chefen ikke evner at fremstå som et godt eksempel. Næsten lige så mange - 23 procent - erklærer sig utilfreds med sin leders evne til at uddelegere ansvar. Og igen næsten lige så mange mener, at nærmeste leder er for dårlig til at fremme initiativ og selvstændighed. Mænd mest utilfredse med chefen Tallene fremgår af en undersøgelse, som LO's ugebrev A4 har fået udarbejdet af fra analysebureauet Instant-Answer. 4.142 repræsentativt udvalgte lønmodtagere i job har via internettet udfyldt et spørgeskema om tilfredsheden med deres arbejde. Generelt er dårligt uddannede mere utilfredse med deres chef, end folk med en lang uddannelse. Mænd er mere utilfredse end kvinder - og offentligt ansatte er generelt lidt mindre tilfredse end privatansatte. Den konklusion vækker genklang hos Dennis Kristensen, formand for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA). »Jeg mener, at vi har et generelt ledelsesproblem i den offentlige sektor. Vi har i de seneste 10 år været gennem en decentraliseringsproces, der har ladt lederne i stikken. En masse opgaver er blevet kastet ud til lederne, uden at de er blevet udstyret med de rette redskaber til at håndtere det«, siger Dennis Kristensen til Ugebrevet A4. Bieffekt at man skal lede mennesker Jan Molin, professor på Handelshøjskolen i København, er omvendt ikke bekymret over undersøgelsens konklusioner. Han hæfter sig ved, at et flertal udtrykker tilfredshed med den nærmeste ledelse på arbejdspladsen. »Men en del ledere kunne godt have en bedre fornemmelse af processerne imellem mennesker. Vi har nogle meget dygtige ledere, men de fleste er blevet ledere på grund af deres faglige kompetence, og nærmest som en utilsigtet bieffekt har de så fået nogle mennesker under sig«, siger Jan Molin, der mener, at en del af den utilfredshed, der afspejles i undersøgelsen, skyldes, at nogle ansatte har behov for mere opmærksomhed fra chefen, end de modtager. »Man skal tage det alvorligt, at medarbejderne har brug for opmærksomhed. Det er utrolig vigtigt for en leder at vedkende sig, at man indgår i en relation med sine medarbejdere«, siger Molin.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager