Selv om lønmodtagerne ikke ligefrem har væltet deres fagforening af iver efter at købe de såkaldte ledighedsforsikringer, betegner forsikringsselskaber og fagforbund det nye produkt som en succes. Mindst 1,2 millioner danskere har i dag gennem deres fagforening mulighed for at tegne forsikringen, der giver et ekstra beløb oven i dagpengene, hvis man bliver arbejdsløs. Dagpenge giver dårlig dækning Men foreløbig har kun omkring 1,8 procent af HK'erne og 4 procent af ingeniørerne købt forsikringen. Til gengæld melder Kristelig Fagbevægelse, der var først med ledighedsforsikringen, om et salg til knap 7 procent af sine medlemmer. Det viser en rundringning, som SiD's fagblad har lavet. »Tallene overrasker mig lidt. Jeg ville have forventet, at flere i de to grupper havde forsikret sig. Både HK'erne og ingeniører har været ramt af ledighed«, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet. Som udgangspunkt mener han ikke, at ledighedsforsikringen er overflødig. Det danske dagpengesystem giver en dårlig dækning for de højt- og gennemsnitslønnede, hvis de bliver arbejdsløse, siger Flemming Ibsen. Dyrt for lavtlønnede »Men man kan naturligvis diskutere, hvor stort behovet er. Lavtlønnede synes måske, at forsikringen er dyr og at deres dagpengedækning er god nok - mens de højtlønnede, som har brug for mere dækning, mener, at deres risiko for længevarende ledighed er lav«, påpeger han. Arbejdsmarkedsforskeren understreger, at markedsføring og dermed lønmodtagernes kendskab til forsikringen også spiller en rolle. Det tyder alt da også på hos Kristelig Fagbevægelse, hvor 10.500 nu er omfattet af forsikringen. Her er man godt tilfreds med resultatet efter målrettet at have kontaktet alle medlemmer, der kan tegne den. »Der er flest med mellemindkomster - chauffører, specialarbejdere og kontorassistenter - der har købt forsikringen. Typisk med en dækning på 4.500 kroner oven i dagpengene, som koster 199 kroner om måneden«, siger marketingchef Kurt Sørensen. Flere højtlønnede, for eksempel it-konsulenter, har dog også meldt sig ind i fagforeningen for at få forsikringen. I næste måned udvider Kristelig Fagbevægelse sin ledighedsforsikring og forventer, at det vil få salgstallene til at stige, oplyser Kurt Sørensen. 10 procent forude Topdanmark, der samarbejder med fortrinsvis akademiske fagforbund med i alt 360.000 medlemmer, har på under et halvt år solgt forsikringen til knap 3 procent - uden egentlig markedsføring. Men ifølge direktør Jan Hoffmann er interessen stor, og selskabet begynder snart at udsende personlige tilbud til medlemmerne. »Vi regner med at komme op på 10 procent i løbet af nogle år«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.