Medicinalfirmaet Novo Nordisk er sammen med cirka 30 af verdens største medicinproducenter på vej ind i retssager om deres hormonprodukter til kvinder i overgangsalderen. Op mod 400 kvinder fra ti forskellige amerikanske stater anklager firmaerne for at have fortiet, at medicinen kan øge risikoen for blandt andet brystkræft. Kvinderne mener, at firmaerne kendte til risikoen, længe før de orienterede læger og patienter, og ønsker blandt andet erstatning for de skader, som de mener medicinen har påført dem. Flere sager i USA Advokat Ronald R. Benjamin fra staten New York repræsenterer flere af kvinderne i retssagerne. Han siger: »Beviserne mod medicinalfirmaerne og især Wyeth vil vise et årtis kampagner for at overdrive fordelene og skjule risiciene af den simple årsag, at disse profitdrevne selskaber ikke kunne se ud over kasseapparatet«. Sagen mod Novo er en ud af flere massesøgsmål om hormonbehandling, som i øjeblikket kører i USA. Wyeth-koncernen, som er en af de største producenter, deltager i flere af disse søgsmål, som - selv efter amerikanske forhold - er enorme og kan blive dyre i både penge og image. Nye sager for Novo Koncernens talsmand, Lowell Weiner, ønsker ikke at udtale sig om sagerne, men henviser til koncernens skriftlige materiale. Heraf fremgår, at firmaet stadig mener, dens produkter bør være standardbehandlingen til kvinder med alvorlige klimakteriesymptomer. I Novo Nordisk er sagerne så nye, at juridisk direktør Ole Ramsby dårligt har nået at se stævningerne. »Så jeg mener ikke ret meget, før jeg har nærlæst dem. Men umiddelbart mener vi, at vi står bedre end mange af de andre producenter, fordi vi har solgt lavdosis hormonprodukter. Jo lavere dosis, jo lavere bivirkning. Samtidig er det et fåtal af patienterne, som tog vores produkter«, siger han. Dertil kommer, at produkterne i USA indtil juli sidste år blev solgt og markedsført af firmaet Pharmacia, som nu er købt af Pfizer. »Derfor hænger Pfizer på den største periode«, siger Ole Ramsby. Ifølge Ole Ramsby er der ikke sat kroner og øre på kravet i stævningerne, som alene forsøger at gøre et ansvar gældende. Af virksomhedens halvårsregnskab fremgår dog, at Novo ikke regner med, at søgsmålet bliver så dyrt, at det vil påvirke det fremtidige resultat. 9. juli 2002 stoppede det amerikanske, offentligt finansierede 'Women's Health Initiative' et stort forsøg, fordi det viste sig, at hormonbehandling blandt andet medførte øget risiko for brystkræft og hjerteanfald, og at kuren derfor var mere til skade end gavn. Offentliggørelsen af resultaterne har fået stor betydning for flere firmaers salg og aktiekurser.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.