Prisen for at ringe på tværs af telefonnetværkerne - f.eks. fra en fastnetstelefon til en mobiltelefon - er for høj. Det koster i omegnen af 25 øre i minuttet at ringe mellem fastnetstelefoner, men ofte mere end 1,50 kroner at ringe fra fastnettelefoner fra mobiltelefoner. Og så spærrer prissætningen for, at man udvikler nye typer telefoni. Det mener telefirmaet Song Network, der leverer telefoni til erhvervslivet. Firmaet har derfor tidligere klaget over de priser, som Song Network skal betale TDC, når Songs kunder ringer via TDC's net. Ikke de reelle omkostninger »Det har intet med de reelle omkostninger at gøre - de er ens, uanset om man ringer ind i et mobilnet eller ud«, siger Lars Netterstrøm, administrerende direktør for Song Networks, til Berlingske Tidende og fortsætter: »To Skype-brugere kan ringe til hinanden for 0 kroner. Det koster 15 øre i minuttet at ringe fra Skype til en fastnettelefon, men 1,92 kroner hvert minut, hvis det er til en mobiltelefon. Når mobilselskaberne holder priserne kunstigt oppe, fordyrer de samtidig teknologier, der ikke passer til deres forretning, og holder dem dermed ude af markedet«. Gynger og karruseller En uafhængig teleanalytiker giver teledirektøren ret i, at der tjenes godt på at sende telefontrafik mellem de forskellige telefonnetværker. »At være mobiloperatør er som med gynger og karruseller. Der er steder, hvor man tjener mange penge, og steder, hvor man tjener mindre. Trafikken fra fastnet til mobilnet er en ikke uvæsentlig indtægt for mobiloperatørerne, men den er en del af det store regnskab«, siger teleanalytiker John Strand fra Strand Consult.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand