Falcks tilbud om at administrere virksomheders sygefravær er i strid med helbredsoplysningsloven, vurderer flere jurister. Når arbejdsgiveren ikke må spørge, hvad de ansatte fejler, må Falck heller ikke. »Ordningen er ikke forenelig med loven«, siger professor i offentlig ret på Aalborg Universitet Claus Haagen Jensen. »Konsekvensen er, at den som skitseret ikke kan praktiseres«. Samme melding lyder fra Aarhus Universitet: »Det er min opfattelse, at ordningen strider mod lovens intentioner«, siger Martin Gräs Lind, der er advokat og skriver ph.d.-afhandling netop om beskyttelse af medarbejderes personlige sfære. Må ikke hente oplysninger Ifølge helbredsoplysningsloven må en arbejdsgiver nemlig ikke hente oplysninger om medarbejdernes helbred. Ringer en medarbejder og siger, »Jeg er syg«, må arbejdsgiveren altså ikke spørge, »Hvad fejler du?«. Det gælder også, hvis en arbejdsgiver beder Falck om at stille spørgsmålene: »Arbejdsgiveren kan ikke ved at indskyde konsulenter eller andre, der optræder på hans vegne, opnå bedre adgang til at indhente helbredsoplysninger - heller ikke Falck«, siger Martin Gräs Lind. Spørger om de må spørge Falck har slået på, at de først spørger den syge, om de måtte spørge til, hvad de fejler. Det frivillige samtykke betyder nemlig, at Datatilsynet har godkendt ordningen i forhold til den såkaldte persondatalov. Falck fastholder, at konceptet grundlæggende er juridisk forsvarligt. »Men der kan være elementer af det, som skal vrides og ændres«, siger Jan Steenhard, vicedirektør i Falck. Beskæftigelsesministeren roser Falck for initiativet: Alt, hvad der kan være med til at nedsætte sygefraværet, bliver modtaget med kyshånd, siger han.