Oplysninger om, at kinesiske forskere for første gang har fundet den smitsomme og frygtede fugleinfluenza i svin, giver ikke anledning til uro hverken i den danske svinebranche eller blandt forbrugerne. Der er sandsynligvis tale om svin, der er blevet smittet, fordi de har haft tæt kontakt med fugle. Branchen: Ingen grund til alarm Intet tyder på et influenzaudbrud blandt svin, oplyser veterinærdirektør Erik Bisgaard Madsen, Danske Slagterier, til Ritzau. »Det afgørende er, om svin kan smitte svin. Og det er der ikke noget, der tyder på«, siger Erik Bisgaard Madsen. Han vurderer, at smitten i grisene vil dø ud uden at sprede sig.
Slagterier frygter ikke fugleinfluenza i svin
Lyt til artiklen