Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sætter nu skub på sine intentioner om at få arbejdsgivere og lønmodtagere til at sikre livslang efteruddannelse til danske lønmodtagere. Formålet er at opkvalificere arbejdsstyrken, så den kan varetage nye jobtyper, når de hidtidige job forsvinder til Asien og Østeuropa. Fra regeringens sommermøde på Havreholm slot i Nordsjælland udgik der en invitation til lønmodtagerne med LO i spidsen og arbejdsgiverne med DA i front om at komme til forhandlinger i statsministerboligen Marienborg. »Vi vil sætte det her på dagsordenen. Sige til arbejdsmarkedets parter: Her er en samfundsmæssig opgave, som vi er nødt til at få løst. Jeg har tillid til, at begge parter kan se nødvendigheden - lønmodtagersiden, fordi det er nødvendigt for at sikre beskæftigelsen i fremtiden. Arbejdsgiverne, fordi de har en naturlig interesse i, at medarbejderne er så veluddannede som muligt til at klare fremtidens job«, sagde statsministeren. I første omgang vil statsministeren invitere lønmodtagere og arbejdsgivere hver for sig - for siden at indlede egentlige trepartsforhandlinger. Målet er at få kortlagt behovet for efteruddannelse til arbejdskraften. Derfra vil statsministeren overlade forhandlingerne til LO og DA i de kommende overenskomster, hvor krav om efteruddannelse skal indgå på linje med løn og ferie. »Jeg kan ikke se, at det her kan løbes i gang, uden at det bliver et element i overenskomsten. Så skal uddannelse vejes op sammen med løn, pension og hvad der ellers er af ønsker og så finder arbejdsmarkedets parter ud af en samlet pakke, som er bæredygtig og som kan stemmes hjem«, siger statsministeren. Historisk parallel Han peger på en historisk parallel: Da regeringen i slut-80'erne i trepartsforhandlinger fik arbejdsmarkedets parter til at medvirke til opbygningen af private pensionsordninger. Ifølge statsministeren en af grundene til, at det er muligt at finansiere fremtidens velfærd. Både LO og DA takker pænt ja til invitationen. »Vi kommer selvfølgelig, når vi bliver inviteret. Vi er enige med statsministeren i, at der er behov for en massiv satsning på voksen- og efteruddannelse. Vi er altid meget optaget af at sikre vores medlemmer individuelle frihedsrettigheder - f.eks. det medlem, som er ansat hos en arbejdsgiver med kun tre ansatte, hvor der aldrig er frihed til uddannelse«, siger LO's næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger, der dog advarer Fogh mod at blande sig for meget. »Nu må vi høre, hvad han siger. Men vi forhandler ikke overenskomst med regeringen«, understreger hun. DA's administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen: »Nu må vi have kortlagt området og sikre, at Danmark ikke bringes i en situation, hvor løbende job-tab ikke erstattes af job-skaben. Men en styrkelse af voksen- og efteruddannelse koster ikke nødvendigvis flere penge, der kan også være tale om behov for omprioriteringer. Derfor vil det være helt grundløst på nuværende tidspunkt at diskutere finansieringen eller at bestemme, at det skal forhandles i den kommende overenskomst«. Mens regeringen lader efteruddannelsen være op til LO og DA, har den på den kommende finanslov afsat 100 millioner kroner ekstra til uddannelsestilbud til kort-uddannede og det samme de følgende tre år.