Sådan set lidt fra oven ser det ud til, at det sorte arbejde og relaterede former for skatteunddragelse er på vej ned. I hvert fald viser de seneste makroøkonomiske analyser fra specialisterne i Rockwool Fondens forskningsenhed, at »underdeklarationen af skattepligtige indkomster«, som økonomerne kalder fænomenet, er faldet en del. Igennem det mest af 1980'erne og frem til midten af 1990'erne lå det sorte arbejde på omkring 5 procent af de samlede indkomster i samfundet. Men fra 1996 det gået pænt nedad, og niveauet svinger i disse år omkring 3 procent af indkomsterne. Dermed har det sorte arbejde været konstant faldende siden begyndelsen af 1950'erne, hvor underdeklarationen lå på lidt over 20 procent af indkomsterne. Udviklingen er så entydig, at Rockwool Fondens tidligere forskningschef Gunnar Viby Mogensen stillede spørgsmålet, om der var så meget mere for samfundet at hente ved at skærpe kontrollen. »Konklusionen for de to sidste tiår bør derfor givetvis blive stående ved, at alt tyder på fortsat fald (i underdeklaration, red.) - i virkeligheden ned til et niveau, hvor det meste af resten kunne tænkes at være den form for underdeklaration, der stort set - så længe, der er enighed om ikke at befolke vore parcelhuskvarterer med kratluskende kontrollanter - ligger helt uden for skattevæsenets rækkevidde, nemlig det sorte arbejde«, skrev Gunnar Viby Mogensen i en overbliksartikel fra juni 2003. En lille tendens til fremgang Nyere undersøgelser antyder, at der muligvis er en lille tendens til fremgang i de sorte arbejde de senere år. Og under alle omstændigheder svarer det nuværende omfang af sort arbejde til, at værdier for minimum 50 mia. kr. aldrig kommer til beskatning. Som ventet er det i bygge- og anlægssektoren, de sorte aktiviteter står stærkest. Således udgør de sorte arbejdstimer ikke mindre end en femtedel af de samlede arbejdstimer, der udføres af byggearbejderne.