Mandag sætter tre voksne ølkuske og en lagermedarbejder fra Carlsberg sig på skolebænken. Et halvt år frem skal de på fuld tid med fuld løn blive bedre til at læse og stave. De hører til den meget store gruppe danskere, der døjer med at følge med i underteksterne på fjernsynet og læse en manual. I lang tid har kortuddannede og ufaglærte kunnet søge 'voksen-SU', SVU, til undervisning i at regne og læse. Det betyder for eksempel, at Carlsberg får noget kompensation for deres udgifter til de fire ansatte. I foråret besluttede regeringen som en del af forårspakken at udvide ordningen, så også 2.000 læsesvage faglærte fik mulighed for at tage læsekurser med Statens Voksenuddannelsesstøtte i resten af 2004. Det var en principiel og vigtig beslutning, »som vil have indvirkning på rigtig mange, der har et læsehandikap«, sagde undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) til Folketinget. Ingen opfølgning Men de gode intentioner har ikke været bakket op af information. Derfor kan de 'rigtig mange' foreløbig tælles på tre hænder. Kun 12 faglærte har indtil nu søgt om at få én af de 2.000 pladser med Statens Voksenuddannelsesstøtte. Der er nemlig kun ganske få, der kender til ordningen. Og på Københavns VUC, der er landets største voksenuddannelsescenter, og hvor man sidder med ansøgerne til ordningen, har man svært ved at se, hvor ansøgerne til resten af kvoten skal komme fra. »Det er jo fuldstændigt vanvittigt at sætte et projekt i gang, som man ikke følger op på. Jeg har da svært ved at tro på, at man får brugt de pladser, hvis ikke man gør noget reklame for det«, siger uddannelsesvejleder Helen Due: »Der er et kæmpe behov. Men vi har jo ikke noget reklamebudget«. SU-styrelsen havde indkaldt ekstra arbejdskraft over sommeren, blandt andet for at tage imod de mange ansøgninger, man forventede ville komme, efter at loven trådte i kraft 1. juli. »Det lave ansøgningstal skyldes nok, at det er en spritny ordning. Uddannelsesinstitutionerne har stort set været lukket, siden loven trådte i kraft«, siger fuldmægtig Ulla Lykke Rasmussen fra SU-styrelsens SVU-kontor. Men ferien har ikke forhindret andre elementer i uddannelsesdelen i forårspakken i at være langt fremme. Mens pengene til de læsesvage samler støv, var størstedelen af en anden pulje under Undervisningsministeriet, 75 mio. kroner rettet mod at forhindre flaskehalse, allerede uddelt i maj i år. En million læsesvage Omkring en million danskere med tilknytning til arbejdsmarkedet har brug for at få forbedret deres læse- og regnefærdigheder, hvis de skal kunne fungere i et moderne informationssamfund. Det konkluderede Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut i 2000. Og fordi mange ikke er opmærksomme på, at de har et problem, er der særlig grund til at gøre reklame for det. Det gør ikke arbejdet nemmere, at læsehandikap er forbundet med et tabu. »Det kræver utrolig meget tillid at indrømme. Ingen rækker fingeren op og siger, at de altid har haft læseproblemer. Det er ikke det samme som at gå til hundetræning på aftenskole. Mange er også bange for at blive afskediget«, siger Kim Olsen, uddannelseskonsulent i SiD. Men arbejdsmarkedets parter burde også vende blikket indad: »Man skal have kampagner og folk, der opsøger både virksomheder og medarbejdere. De faglige organisationer har også et ansvar i denne forbindelse«, siger Bjarne Laustsen (A), der er næstformand i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Hos Dansk Industri har man så småt forsøgt sig med oplysning. »Der har været lidt forskellig information, og vi har skrevet lidt i vores medlemsblad«, forklarer uddannelseskonsulent Inge Steen Mikkelsen og sender aben videre til politikerne: »Ansvaret for at oplyse ligger hos dem, der udbyder produktet, det vil sige både undervisningsministeren og de enkelte amter. Og når man hemmeligholder et projekt, så kommer der selvsagt ikke mange kunder i butikken«, siger hun. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Ulla Tørnæs.