Den internationale legetøjsgigant Toys'R'Us overvejer at trække Bey Bladen ud af arenaen og sælge deres legetøjsforretning. På et bestyrelsesmøde har den internationale koncern besluttet at dele selskabet op i to dele, én med legetøjsbutikkerne og en med babyudstyr, Babies'R'Us. Ledelsen vil sælge én af de to dele fra, og flaskehalsen peger i retning af legetøjsbutikkerne. BR ejer rettighederne I Danmark har Fætter BR-kæden via moderselskabet Top Toy købt rettighederne til at benytte navnet Toys'R'Us. Og da den 10-årige kontrakt løber frem til april 2006, får det umiddelbart ingen konsekvenser for de danske Toys'R'Us-butikker, også selv om der skulle blive ændret grundlæggende i det amerikanske selskab. »Vi har adgang til at bruge deres indkøbskanaler, men vi har ikke brugt det så meget, for vi har vores eget indkøbskontor«, siger Henrik Gjørup, administrerende direktør i både Fætter BR og Top Toy, der finder det sandsynligt, at kontrakten bliver forlænget. Wal-Mart får skylden Det er supermarkedsgiganten Wal-Mart, verdens største selskab målt på omsætning, der har tvunget legetøjsgiganten Toys'R'Us' gule giraf i knæ i USA. Selv med sine enorme dimensioner og indkøbskraft har Toys'R'Us ikke kunnet følge med til de ekstremt lave priser, som Wal-Mart har kunnet præstere. På ganske få år er Wal-Mart gået fra at være en mindre, ubetydelig spiller på det amerikanske legetøjsmarked til sidde på en betydelig andel af markedet. Dermed er lavpriskonceptet Toys'R'Us blevet offer for sin egen medicin: Adskillige andre legetøjskæder er allerede bukket under for Toys'R'Us. »Det er den ultimative forretningsmæssige overgivelse«, siger detailhandelskonsulent Burt Flickinger til The New York Times. Supermarkeder sælger legetøj Også i Danmark sidder dagligvarebutikkerne på en stor del af legetøjshandelen, men ingen kan på samme måde som Wal-Mart tilbyde superdiscount. »Vi mærker selvfølgelig presset fra Dansk Supermarked og Coop. Bilka sælger meget legetøj, og vi holder øje med i hinandens priser. Men vi har cirka samme priser. Forskellen ligger på en krone eller to«, siger Henrik Gjørup. Toys'R'Us er nemlig født som store varehuse ligesom en Bilka. Top Toy dominerer massivt det danske marked for legetøj med både Fætter BR og Toys'R'Us under kappen. De to butikker har hver deres koncept og supplerer hinanden på samme måde som Coops dagligvarebutikker Brugsen, Irma og Fakta. »Når man skal købe en enkelt gave til børnefødselsdagen, går man i Fætter BR. Toys'R'us har et meget større udvalg, skrabet betjening og ligger uden for byzonerne. Til gengæld er de billige«, siger Henrik Gjørup.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.