Svindlere hugger allerede i dag brugernes personlige oplysninger samt informationer om kreditkort via internettet, og denne form for kriminalitet vil eksplodere i fremover. Sådan lyder advarslen fra såvel eksperter som Rigspolitiet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Det kaldes 'phishing', når fortrolige oplysninger stjæles på internettet. »Phishing er det helt store svindelnummer i øjeblikket, og der er ingen tvivl om, at svindlerne er utrolig dygtige. De har teknikken, de har folkene, og de er gode til at gemme sig. Der er milliarder af kroner i spil på nettet, så svindlerne har mange muligheder for at hente penge«, siger lederen af Rigspolitiets it-sektion, kriminalkommissær Ronald Pedersen, til Jyllands-Posten. Falske hjemmesider lokkemiddel Svindlerne vil forsøge at lokke oplysninger ud af danskerne ved hjælp af falske hjemmesider, der ligner bankernes, myndighedernes eller andre troværdige firmaers og institutioners. Det danske Computer Emergency Response TEam, CERT, overvåger sikkerheden på nettet, og chefkonsulent Preben Andersen fortæller, at svindlere gør sig rig på nettet ved at tilegne sig kortinformationer. »Man ser eksempler på, at man køber radioudstyr og får det leveret til falske adresser på falske kort«, siger Preben Andersen til Jyllands-Posten. En international konference har i sidste måned udnævnt 'phishing' som fremtidens store kriminalitetsproblem.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce