Ansatte i den offentlige sektor har på et år fået 200 millioner kroner mindre til efteruddannelse. Tal fra Institut for Konjunktur Analyse, IFKA, viser, at budgettet fra 2002 til 2003 faldt fra 3,3 milliarder kroner til 3,1 milliard kroner. Mangler penge 76 procent af arbejdsgiverne nævner som årsag, at økonomien er for stram. »Den offentlige sektor er under et hårdt økonomisk pres. Den borgerlige regering stiller store sparekrav, og der er efteruddannelsesområdet typisk et område, man først vil skære ned på«, siger Lasse Hjort Madsen, projektleder ved IFKA. KL: Ikke klogt I de senere år er en stor del af efteruddannelsesaktiviteterne blevet udsluset til kommuner og amter. Formanden for erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), tager tallene til efterretning: »Når arbejdsmængden stiger, samtidig med at kravene til effektivitet øges, er efteruddannelse ofte et sted, arbejdsgiverne føler, de kan kompensere. Selv om det hverken er klogt eller langsigtet«, siger han. 'Kortsigtet' Formanden for Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, Kjeld Møller Pedersen, kalder besparelserne »kortsigtede«: »Efteruddannelse er jo en forudsætning for, at vi har en opdateret arbejdsstyrke«. Fagforeninger: En absurditet Flere fagforbund raser over besparelserne: »Det er jo absurd, at politikerne gerne holder festtaler om, hvor vigtig efteruddannelse er - men de faktiske forhold sidder man åbenbart overhørig«, siger uddannelseskonsulent Suz Wang fra pædagogforbundet BUPL. Forbundet af Offentligt Ansatte kræver folketingspolitikerne på banen. Minister vil ikke gribe ind Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har dog indtil videre tillid til kommunerne: »Men vi kan selvfølgelig ikke acceptere, hvis kommunerne direkte nedprioriterer efteruddannelse«, siger hun.