Fra sit feriedomicil måtte økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) fredag forsikre, at han vil holde møde med Forbrugerrådet, Finansrådet, detailhandlen og allehånde politikere. Ordførere fra samtlige oppositionspartier krævede nemlig, at billedet vender tilbage på det nye billedløse dankort, der i denne tid er på vej ud til 3,5 millioner forbrugere. Årsagen er, at politikerne ser et sikkerhedsmæssigt problem i at mangle muligheden for at identificere kortholderen via foto. Men det er ren nonsens, siger professor i informatik ved Handelshøjskolen i København, Mogens Kühn. »Det er noget sludder. Selv hvis vi kigger godt efter, er de billeder meget små, og kvaliteten af dem gør det fuldstændig håbløst. Der er ingen sikkerhed med billeder på«, siger han. Politikerne reagerer på en række artikler i Ekstra Bladet, der den forløbne uge har påvist, at det er nemt at svindle med det nye dankort. Men den svindel har intet at gøre med foto eller ej, forklarer Mogens Kühn: »Det er, fordi folk ikke kender sikkerhedslogikken bag kortene. Kortet har et løbenummer, og så længe det ikke er blevet lukket, er det brugbart. Så sikkerheden består ikke i, at man kan genkende os på kortet, men i at man melder man sit kort savnet i det øjeblik, man ikke længere vil stå inde for betalinger på det. Og det er den største sikkerhed, vi overhovedet kan få«. Den nye chip, som med tiden erstatter dankortets magnetstribe, vil til gengæld udrydde en af de mest udbredte former for svindel. »Det udelukker den simple kriminalitet, hvor nogen kopierer magnetstriben og laver et falsk dankort, som de så kan bruge, samtidig med at vi har vores eget«, siger Mogens Kühn. Svindel uden foto Det er ifølge Rigspolitiets bedrageriafdeling svindlernes næstmest benyttede metode. Og både den og den oftest brugte kan foto på kortet ikke ændre på. »Vi har været meget plaget af bander, der først aflurer pinkoden og så tager dankortet ved et tricktyveri. De sager er sværest at opklare og har klart været vores største problem. Det ændrer det nye dankort intet ved«, siger kriminalinspektør Peter Forstrøm. De tilfælde, som et foto kan forhindre, er, når tyven snupper et kort og bruger det, hvor der ikke kræves pinkode. Dem er der få af, og afsløring kræver i øvrigt også, at butiksekspedienten tjekker billedet. »Jeg kan ikke selv erindre, at en ekspedient har vendt mit dankort om og har kigget på billedet«, siger Forstrøm. Alt det ved erhvervsminister Bendt Bendtsen godt. »Men en del forbrugere føler åbenbart usikkerhed - og er der dét, må vi se på det igen«, siger han. Politikerne på begge sider af regeringen sagde i går, at de aldrig har vidst, at bankerne kunne finde på at lave de nye dankort uden foto. Men det afviser Bendtsen: »Mig bekendt var folk godt klar over, at de ikke nødvendigvis blev med foto«. Mere vil han ikke sige før sit møde med partierne. Penge og besvær Dankortforliget blev en realitet 24. april 2003. Op til var finansverdenen, detailhandlen og Forbrugerrådet rygende uenige - ikke om sikkerhed, men om økonomi. Diskussionen stod om at bevare det relativt billige dankort som fælles betalingsmiddel frem for dyrere udenlandske kreditkort. Dem truede bankerne med at bruge, hvis de ikke fik lov at høste højere gebyrer. Også nu står slagsmålet om økonomi. »Det er ikke nødvendigt med foto. Vi skal ikke belemre dem, der udsteder dankort, med unødvendige krav«, siger Niels Neergaard, direktør i Dankort A/S. Han bakkes op af Finansrådets vicedirektør, Klaus Willerslev-Olsen. Men Forbrugerrådet mener, at dankortet nu på en anden måde bliver dyrere - og tilmed mere besværligt at bruge. Direktør Rasmus Kjeldahl siger: »Når der ikke er billede på, kræver det jo en anden form for sikkerhed i de situationer, hvor butikkerne ikke har en betalingsterminal. Og dem, der ikke har f.eks. et kørekort, må så ud og investere i et id-kort, hvis de fortsat vil bruge deres kort lige så mange steder som hidtil«.