Selv om det sagtens ville kunne lade sig gøre at snuppe cyklen eller bussen ned i indkøbscentret og lade bilen stå, så er det de færreste forbrugere, der har tænkt sig at gøre det. 70 procent af alle indkøbsture i landet foretages i bil. Og bilvanerne er ikke lige sådan at lave om på, konkluderer en ny rapport fra Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet. Forskere bekymret Det bekymrer forskerne, fordi de korte køreture, hvor bilen er kold, forurener forholdsmæssigt mere end lange ture. »Under halvdelen af de kunder, som kommer i bil, har købt så stor varemængder, at de reelt har brug for bilen. Men at indkøbsturen kunne klares på cykel, er langt fra argument nok«, forklarer projektleder Dorte E. Nielsen, som er forfatter til rapporten. »Der er en tæt sammenhæng mellem at have bil og så bruge den - også selv om man ikke skal så langt«, siger hun. Byplanlægning kan hjælpe Dorte E. Nielsen peger på, at vanerne måske kan ændres gennem byplanlægning. Jo tættere bebygget et område, indkøbscentret ligger i, jo flere lader bilen stå hjemme. Desuden er der tradition for, at indkøbscentre gør meget ud af adgangsforhold og varehåndtering for bilister. Det kunne måske overføres til cyklende, gående og rejsende med den kollektive trafik, siger hun. Undersøgelsen om transport og indkøb er en del af et større projekt under det Strategiske Miljøforskningsprogram. Den bygger på 320 interview med kunder i tre indkøbscentre i hovedstadsområdet: Fisketorvet, Frederiksberg Centret og Hundige Storcenter. Butikscentre øger antallet bilture Og netop de store butikscentre er med til at øge antallet af bilture og også turenes længde, står der i rapporten. Den udvikling finder Danmarks Aktive Forbrugere problematisk: »Den stigende centralisering af indkøbsmuligheder betyder øget transport og mere forurening, fordi der er længere til indkøbsmulighederne. Samtidig bliver det også sværere for ældre og folk uden bil at komme til og fra butikkerne«, siger kampagneleder Jeppe Juul fra Danmarks Aktive Forbrugere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Medie: Demokraterne tager sensationel sejr i republikansk højborg
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce