Telia har købt sig større i Danmark - og bliver i fremtiden Danmarks tredjestørste. Det svensk/finske selskab, der rettelig hedder TeliaSonera, køber mobilselskabet Orange i Danmark af de hidtidige ejere France Telecom. Prisen er 4,5 milliarder kroner minus den gæld, Orange har på overdragelsestidspunktet. Gældens størrelse er endnu ikke kendt. 1,1 millioner kunder i alt De to selskaber får i alt 1,1 millioner kunder, hvor af Orange bidrager med de 605.000 kunder. Selskabet blive ubetinget det tredjestørste i Danmark og vil forsøge at danne en modvægt til Sonofon, der ejes af Telenor og TDC, der gerne vil sælges. »Sammen vil vi have kritisk masse og en størrelse til at blive den foretrukne mobiludbyder i Danmark. Denne sammenlægning vil blive til gavn for de danske mobilforbrugere«, siger Anders Igel, koncernchef og administrerende direktør for TeliaSonera til RB-Børsen. Han mener, at især selskabets nye størrelse vil gøre det bedre i stand til at imødekomme kravene fra erhvervslivet, samtidig med at det gerne vil skabe attraktive tilbud til privatforbrugerne. Kun ét varemærke Det nye selskab forventer også at spare penge. Udgifterne til investeringer bliver lavere, mens andre besparelser kommer fra lukningen af det ene af de to sammenfaldende GSM-netværk. Begge selskaber har også i dyre domme indkøbt en 3-generationslicens. Den ene skal ikke længere bruges. Samtidig bliver det billigere kun at markedsføre ét varemærke. Det vides endnu ikke, om selskabet skal markedsføres som Orange eller Telia. De eksisterende produkter fra begge teleselskaber vil fortsat eksisterer under de to firmanavne indtil i hvert fald foråret 2005, oplyser TeliaSonera. Handlen skal godkendes af både EU-Kommissionen og IT- og Telestyrelsen. Det kan tage mere end tre måneder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























