Det vigtigste er, at forbrugerne kan købe medicin tæt på, hvor de bor. Om salget sker fra et apotek eller et håndkøbsudsalg i den lokale Brugs er ligegyldigt, mener afdelingschef Villy Dyhr fra Forbrugerrådet. Som omtalt i Politiken torsdag vil et apotek med en afstand på fem kilometer eller mindre til et andet apotek fra næste år gradvis miste sit 'udligningstilskud'. Det er et tilskud, som store apoteker betaler mindre apoteker som en del af omsætningen, og som skal sikre, at folk på landet ikke har for langt til et apotek. Det vil i praksis berøre 60 apoteker, hvilket fremgår af et notat fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra 20. oktober sidste år. Ikke blot indføres 5-kilometers grænsen. Fremover bliver tilskuddet til de små apoteker også mindre. Forsyningssikkerhed Dog vil blandt andet hensynet til forsyningssikkerheden og konkurrencen redde nogle af de 60 apoteker. Andre kan blive omdannet til filialer af større apoteker. I forvejen er Danmark det land i EU - før udvidelsen - som har langt færrest apoteker per indbygger. Men det bekymrer ikke Forbrugerrådet. »Det vigtigste er, at folk får medicin der, hvor de bor. Mere end det er antallet af apoteker, som er vigtigt. Når et apotek lukker på landet, har vi set, at den lokale Brugs så åbner et håndkøbsudsalg«, siger afdelingschef Villy Dyhr. »Jeg ved godt, at apotekerne de senere år gerne har villet have - og fået - en større rolle i rådgivningen om medicin. Men lægen må være nøglepersonen for, at patienten får den rigtige medicin. Og som til syvende og sidst har ansvaret for, at patienten får den medicin, vedkommende har brug for«, siger Villy Dyhr fra Forbrugerrådet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø