Landets 271 kommuner kan vente en samlet regning i milliardklassen, hvis alle arbejdsløse aktiverede krævede deres ret. Folk i aktivering har enten intet ansættelsesbevis, og hvis de har et, er det mangelfuldt. Det mener flere advokater og Landsorganisationen af Arbejdsledige (LA). De aktiverede har krav på 5.000 kroner fra kommunerne for hvert ansættelsessted, hvor betingelserne ikke er opfyldt. Nogle af de hyppige fejl er, at der ikke står, hvornår eller hvor lang tid man skal arbejde, eller om man har en overenskomst. Udfyldt lemfældigt Kravet på 5.000 kroner blev fastsat efter en landsretsdom for halvandet år siden, men siden er det kun relativt få i aktivering, der er gået til kommunerne for at få deres check. Selv om alle, der har haft et forkert bevis inden for fem år, kan kræve pengene. Det mener advokaterne og formanden for LA, Erling Frederiksen, rigtig mange kunne drage nytte af. »Ansættelsesbeviser bliver udfyldt meget lemfældigt. Nogle steder har de en skabelon, som ikke opfylder betingelserne. Andre steder får de slet ikke noget, der ligner et rigtigt bevis«, siger han. Han får opbakning af advokat Henrik Karl Nielsen fra advokatfirmaet Norsker og Jacoby og advokatfuldmægtig Lars Bjørknæs fra advokatfirmaet Møller og Møller, der begge har ført en meget stor del af landets sager om ansættelsesbeviserne - uden endnu at prøve at tabe. Der har hidtil været sager i bl.a. København, Køge, Egtved, Rønde og mange flere kommuner. Og der er flere på vej. KL afviser problem Kommunernes Landsforening mener ikke, det er særlig mange, der har fået forkerte ansættelsesbeviser. »Det er kun en lille del af dem i aktivering, der skal have et bevis. Det får man nemlig kun, når man er i et ansættelsesforhold«, siger chefkonsulent Kristina Bendixen fra KL's social- og arbejdsmarkedskontor. Hun påpeger, at der er meget mere styr på beviserne efter landsrettens dom. På KL's hjemmeside er en blanket, der opfylder alle krav for et ansættelsesbevis. »Det er rigtigt, at der har været en periode, indtil for omkring halvandet år siden, hvor den også var gal her hos os. Men hvis man bruger vores blanket, skulle der ikke være problemer«, siger Kristina Bendixen og påpeger, at kommunerne har drevet eller driver hetz mod aktiverede. Hun mener, problemet er større på det egentlige arbejdsmarked. Men i praksis er det kun sjældent, at de nye blanketter bliver brugt. Før de blev taget i brug, må der derfor have været mange fejlagtige ansættelsesbeviser, mener advokaterne. Det var Henrik Karl Nielsen, der i sin tid førte sagen i landsretten, og for ham startede det som en rent principiel sag. »Men gennem mine sager har jeg lært, hvor meget det betyder rent psykologisk for den aktiverede. Kommunerne bliver nødt til at tage stilling til de forhold, de aktiverede arbejder under, ellers ligner det jo tvangsarbejde. For dem følges pligt og ret ikke ad, når de arbejder under aktivering. Derfor skal også de rettigheder, de ikke har, stå der sort på hvidt«, siger Henrik Karl Nielsen. Han mener, at så få i aktivering har krævet penge indtil nu, fordi det ofte er mennesker, der kan have problemer med misbrug, og som ikke er socialt stærke. »De kræver ikke bare deres ret, som mange andre ville gøre det. Men jeg synes alligevel, kommunerne har et problem. Det er offentlige myndigheder, så de skal hjælpe folk og ikke kun baske dem i hovedet«, siger Henrik Karl Nielsen, der flere gange har oplevet, at de aktiverede gennem længere tid har prøvet at få deres penge. Men når en advokat sender en stævning, går der kort tid, før pengene bliver sendt. Det billede kan Erling Frederiksen nemt genkende. »Jeg mener, kommunerne har pligt til at undersøge, om der er noget galt, og rette op på det, når de opdager det. Sådan fungerer det bare slet ikke nu«, siger han.