Det er blevet meget billigere at sjuske med ansættelsesbeviser. Hidtil skulle arbejdsgivere, der har rod i deres ansattes beviser, betale 5.000 kroner. Men efter pres fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan der siden 1. juli henvises til formildende omstændigheder - og så må bøden højst være 1.000 kroner. »Det har taget overhånd med de sager, at vi karakteriserer det som et misbrug. Vi er simpelthen blevet oversvømmet i sager, hvor der er en lille fejl, som ingen tager skade af. Og det er da fuldstændig urimeligt, at arbejdsgiveren skal betale for det«, siger DA's ansættelsesretschef Flemming Dreesen. Bøder på 1000 kroner Bøderne bliver højst 1.000 kroner, når der er tale om førstegangstilfælde, eller når manglen kan undskyldes, eksempelvis med at den ansatte ikke har taget skade. Men formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråds (FTF) 450.000 medlemmer, Bente Sorgenfrey, mener, at udviklingen går den helt forkerte vej, fordi bøden skulle være blevet sat op. »Vi er skidesure over det her. Vi synes, det er et elendigt træk, at de arbejdsløse bliver sat i en situation uden rettigheder, og så skal arbejdsgiverne til at betale mindre for det«, siger Bente Sorgenfrey. Sagen skal til EU Sammen med lønmodtagerorganisationen LO og Akademikernes Centralorganisation er hun villig til at forfølge sagen, til den kommer op i Europaparlamentet »Arbejdsgiverne har fået held med deres lobbyisme her i Danmark. Derfor må vi nu prøve at vise det groteske i det her over for politikerne i EU. Og vi stopper ikke, før det bliver lavet om igen«, siger Bente Sorgenfrey. Hun mener, at det især er problematisk for de aktiverede, som ofte har sværere ved at kræve deres ret hos kommunen. »Måske netop fordi det er arbejdsløse, bliver beviserne lavet lidt lemfældigt, og det bliver da ikke bedre nu«, siger Bente Sorgenfrey. Flemming Dreesen forventer ikke, at arbejdsgiverne - heller ikke når det er kommuner - vil se lettere på det, fordi bøderne er sat ned. »Uanset om det er 1.000 eller 5.000 er det da sure penge, der ryger lige ud ad vinduet. Desuden er der stadig rigelig luft til at straffe de rigtige skurke, fordi arbejdsgiverne kan straffes med op til 13 ugers løn«, siger Flemming Dreesen, DA. Hidtil har bøderne kunnet være 26 ugers løn. Men i praksis er denne regel aldrig blevet håndhævet, da der højst er blevet givet omkring 10.000 kroner per sag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Deschamps efter VM-exit: Spanien spillede et niveau over os
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























