En længe ventet rapport om Finanstilsynets rolle under 1990'ernes finanskriser er på seks punkter så belastende, at økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) nu vil undersøge, om rapporten skal følges op af en tjenestemandssag mod embedsmænd i tilsynet. Rapporten blev bestilt af den forhenværende regering efter mistanker om, at Finanstilsynet bøjede reglerne for at redde en række banker og forsikringsselskaber i krise. »Ekspertgruppen kan konstatere, at langt størstedelen af administrationen foregik i overensstemmelse med gældende regler og krav. Men der er desværre også fundet fejl, heriblandt seks fejl af en karakter, hvor der udtales mere alvorlig kritik«, siger Bendt Bendtsen. Derfor vil ministeren nu sætte en sagkyndig - sandsynligvis en professor eller en advokat - til at vurdere, om der på baggrund af de seks kritikpunkter kan rejses en tjenestemandssag over for embedsmænd i Finanstilsynet, der havde med finansredningerne at gøre. Den øverst ansvarlige, daværende direktør i Finanstilsynet Eigil Mølgaard, risikerer dog ikke noget, da han er gået på pension. Tjenestemandssag er urealistisk En tjenestemandssag virker dog ikke umiddelbart realistisk, vurderer dr. jur. Steen Rønsholdt, der er professor i offentlig forvaltning på Københavns Universitet. Han har ikke læst rapporten, men siger mere overordnet om tjenestemandssager: »De pågældende personer skal stadig have en stilling, der svarer til den funktion, de havde dengang. Samtidig skal man, for at rejse en sag, have en meget, meget sikker viden om detaljer i forløbet. Disse sagsforhold har en sådan alder, at de bliver meget vanskelige at opklare på et grundlag, der kan bruges til en tjenestemandssag«, fastslår Steen Rønsholdt. Jan Trøjborg, der var socialdemokratisk industri- og senere erhvervsminister først i 90'erne, siger om Bendt Bendtsens undersøgelse til Ritzau: »Jeg tror ikke, der kommer noget ud af det. Det må vel være ministeren, der laver en helgardering for ikke selv at blive kritiseret«. Syndebukken er tavs Eigil Mølgaard, som ubestridt var den, der tog de afgørende beslutninger på ofte pressede, natlige møder, udgav sidste år bogen 'Vagthund og syndebuk'. Den handler netop om de år, hvor bankerne på stribe kom i vanskeligheder, og hvor den politiske dagsorden var, at de skulle reddes. Trods bogens skarpe kritik af, at politikerne - bagefter - beklagede sig over tilsynets midler til at nå målet, ønsker Eigil Mølgaard ikke at kommentere den nye rapport. »Jeg har nogle barske meninger om den, men jeg gider ikke gå ud på dansegulvet igen. Nu er jeg pensioneret og uden for skudlinjen - heldigvis. Jeg går snart ind i mit femoghalvfjerdsindstyvende år, og der må komme et tidspunkt, hvor man får fred fra de politiske spilfægterier«, siger han. Ekspertudvalget, som Karsten Revsbech, dr.jur. og professor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet har været formand for, blev også bedt om at undersøge, om Finanstilsynet favoriserede enkelte finansielle virksomheder - nemlig Danske Bank. Det var ikke tilfældet, konkluderer rapporten. Minister: Det var en turbulent periode Bendt Bendtsen, hvis eget parti var med til lægge det pres på daværende økonomiminister Marianne Jelved (R), som udløste bestilling af rapporten, har da også i bakspejlet anerkendende ord at sige om Finanstilsynets fremgangsmåde. »1990'erne var en meget turbulent periode for mange finansielle virksomheder, og Finanstilsynet ydede en meget stor indsats for dels at sikre kunderne i banker og forsikringsselskaber, dels at det danske finansielle system som sådan undgik et sammenbrud«, skriver ministeren i sin pressemeddelelse. Når rapporten ikke får mere vidtrækkende konsekvenser end undersøgelsen af en række embedsmænd skyldes det, at Finanstilsynets vinger allerede er eftertrykkeligt stækket: Tilsynet har klare ordrer om, at hvis en finansiel virksomhed kommer i vanskeligheder, må tilsynet ingenting foretage sig for at redde den, før der er indhentet tilladelse hos Erhvervs- og Økonomiministeriet.