Huspriserne stiger og stiger. Alligevel er der ingen grund til at have specielt ondt af de husejere, som først har købt deres bolig på det seneste. De sidder nemlig for en lavere månedlig ydelse end dem, der købte et tilsvarende hus for fire år siden. »Paradokset skyldes, at renten er faldet betydeligt i perioden, og at den i dag ligger på et historisk lavt niveau. Så selv om priserne på ejerboliger er steget pænt, så har det ikke haft nogen effekt på terminsydelserne«, siger cheføkonom i BRFkredit, Jens Christian Nielsen. Han har set på udviklingen i huspriserne i landets fire største provinsbyer - Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg - samt København og Frederiksberg siden 2000 og sammenholdt dem med udviklingen i finansieringsomkostninger og ejendomsskatter i den samme periode. »Hvis man tager Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg under ét, kan man se, at ejerboligpriserne i gennemsnit er steget med 13,2 pct. fra 2000 til 2004. Men dem, som har købt til de høje priser, sidder rent faktisk mellem 2,3 pct. og 4,4 pct. billigere end dem, der købte i 2000. Alt efter, hvordan huset er finansieret«, siger Jens Christian Nielsen. Esbjerg mest markant Tendensen er mest udbredt i Aalborg, Odense og Esbjerg, der har haft de mindste prisstigninger i perioden. Bedst ser det ud i Esbjerg, hvor det er næsten 7 pct. billigere at bo for den, der køber i dag. Men her er huspriserne også kun steget med 9 pct. I Århus, hvor priserne er steget med små 20 pct., er udviklingen i boligydelsen nærmest uændret. Det vil sige, at den familie, der i dag køber er hus til 1,6 millioner kr., sidder for den samme ydelse som den person, der købte et tilsvarende hus i 2000 for 1,35 millioner kr. Det er dog ikke alle steder i landet, at den lavere rente og skattestoppet gør det til en smal sag at købe dyre huse. Der er trods alt grænser. Således skal en nybagt boligejerfamilie i København og på Frederiksberg have 27,4 pct. mere op af lommen end den familie, som købte et tilsvarende hus for fire år siden. Men i de to hovedstadskommuner er prisen på huset da også steget med næsten 47 pct. på den korte periode. Udvikling fortsætter Umiddelbart skulle man tro, at den ulige udvikling i boligomkostningerne vil øge efterspørgslen i de billigste provinsbyer. Men sådan ser Jens Christian Nielsen ikke udviklingen. »Jeg tror, at den udvikling, vi har set de sidste 5-10 år, vil fortsætte. Det vil sige fortsat vækst i hovedstaden, Århusområdet og i Trekantområdet mellem Vejle, Kolding og Fredericia. Jeg tvivler på, at man vil se den samme prisstigningstakt, når det gælder f.eks. Aalborg, Odense og Esbjerg«. Han peger på, at især priserne i hovedstaden er eksploderet i det seneste tiår. »I 1995 lå priserne i Århus på niveau med priserne i hovedstaden. Sådan er det bestemt ikke mere, selv om Århusområdet igen er ved at komme godt med. Men ellers er der sket en skævvridning, som jeg tror vil fortsætte«, siger Jens Christian Nielsen. Økonomisk vækst i hovedstaden Det er først og fremmest koncentrationen af den økonomiske vækst omkring hovedstanden, Århus og Trekantområdet, som bestemmer udviklingen. Men ikke alene. »København er blevet meget trendy at bo i for de unge. Mange foretrækker at bo på brokvartererne frem for at flytte til Roskilde, selv om de studerer på RUC. Vi ser også, at de bliver i kommunen, når de er færdige med deres uddannelse. København er blevet utroligt attraktiv«, siger Jens Christian Nielsen. Han peger også på, at mange veluddannede foretrækker at blive boende i Århus, selv om de får arbejde i f.eks. Ringkøbing. »Ofte vil der kun være få store arbejdsgivere uden for de store byer. Og folk ønsker ikke at være i lommen på en enkelt arbejdsgiver. Så udviklingen af infrastrukturen betyder ikke kun, at folk flytter ud af byen. Det går også den modsatte vej. Man bor i byen og arbejder måske længere væk«, siger Jens Christian Nielsen.