Et sted mellem 75.000 og 150.000 danske job flytter til udlandet i løbet at de næste 15 år. Alligevel er der ingen grund til at hænge med mulen, for det er økonomisk set til gavn for Danmark. Det overraskende budskab kommer fra tænketanken Fremtidens Vækst, der er nedsat af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), og har den tidligere B&O direktør Anders Knutzen som formand. Globalisering er ingen trussel Ifølge Anders Knutzen vil det være en fejl at udråbe globaliseringen som en trussel på baggrund af det beregnede jobtab. »Er det alvorligt? Nej, ikke hvis man håndterer udfordringen«, siger Anders Knutzen og påpeger, at erfaringen viser, at alle parter vinder ved den globale flytten rundt på arbejdsopgaver og job. »Hver gang der flyttes opgaver for én krone ud af landet, skabes der for 1,15 krones værdi i Danmark«, siger Anders Knutzen på baggrund af analyser, der er foretaget i USA, men oversat til danske forhold af Økonomi- og Erhvervsministeriets økonomer. Tænketankens tal for udflytning af op mod 150.000 arbejdspladser er det nærmeste, man kommer et officielt bud på, hvor meget globaliseringen påvirker jobmarkedet herhjemme. Og umiddelbart ser tallet dramatisk ud, men det kan ikke stå alene. Der er nemlig også gevinster ved at flytte arbejde ud af Danmark til f.eks. lavtlønslande i Asien og Østeuropa. Først og fremmest er der de direkte gevinster ved, at man kan få produceret og leveret serviceydelser billigere i udlandet. Gode til at skabe nye job Men hovednøglen til et positivt udbytte af globaliseringen er, at vi herhjemme skal være lige så gode til at erstatte de forsvundne job med nye, endnu bedre job. Historien viser, at vi klarer den opgave godt. Cirka to-tredjedele af dem, der mister jobbet, får et nyt på under et år - efter fem år har knap otte ud af ti fået et nyt job. Resten er gået forskellige steder hen - en hel del på efterløn, og nogle er også endt som arbejdsløse. Men overordnet er det et plusstykke. Industrien har været meget fokuseret på udflytning af job, men ifølge Anders Knutzen vil servicesektoren komme meget mere med på den bølge. Svært at skaffe arbejdskraft i Danmark Og for administrerende direktør Janos Flösser, fra IO interactive - en spiludvikler, der bl.a. står bag spillet 'Hitman' - er globaliseringen ganske enkelt en helt nødvendig del af virksomhedens udviklingsmuligheder. »Vi har problemer med at skaffe nok veluddannet arbejdskraft herhjemme. Og når nu kineserne uddanner en million ingeniører om året, ville det undre mig, hvis der ikke var en superbegavelse imellem. Jeg ser det som en kæmpe mulighed at få vores virksomhed forbundet til det globale marked for arbejdskraft«, siger Janos Flösser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























